1
00:00:06,043 --> 00:00:11,763
KAPITEL 7 - MARY CELESTE

2
00:00:27,043 --> 00:00:30,163
LAUREN, DU VIL BLIVE HUSKET OG ELSKET
AF ALLE, SOM KENDTE DIG

3
00:00:40,483 --> 00:00:41,403
Er du klar?

4
00:01:00,003 --> 00:01:00,883
Hvad er det?

5
00:01:02,883 --> 00:01:06,683
Det er… en meget gammel russisk tradition.

6
00:01:06,763 --> 00:01:09,083
Når nogen går bort…

7
00:01:12,443 --> 00:01:16,243
…vikler man den her om dem for
at redde deres sjæl i al evighed.

8
00:01:21,923 --> 00:01:24,003
Gid, du kunne vikle den om Lauren.

9
00:01:31,323 --> 00:01:34,883
Jeg elsker det russiske sprog,
det er så… dramatisk.

10
00:01:35,483 --> 00:01:37,363
-Stille.
-Stille.

11
00:01:38,923 --> 00:01:41,563
Du kan nok snart læse alle dem her.

12
00:01:41,643 --> 00:01:43,483
Jeg ved nu ikke med snart.

13
00:01:43,563 --> 00:01:47,803
Du kan sikkert allerede.
Hvad betyder det her ord?

14
00:01:48,923 --> 00:01:51,563
-Studere.
-Studere.

15
00:01:53,403 --> 00:01:57,323
Jeg kan ikke lære resten,
hvis ikke du lader mig læse færdig.

16
00:01:58,843 --> 00:02:03,323
-Kan jeg besøge dig i Moskva?
-Hvorfor skal jeg flytte til Moskva?

17
00:02:03,403 --> 00:02:07,683
For at gå til ballet
og blive den næste Anna Pavlova.

18
00:02:09,043 --> 00:02:11,883
Lov mig,
du ikke bliver den næste Anna Karenina.

19
00:02:14,123 --> 00:02:15,163
Okay.

20
00:02:32,003 --> 00:02:34,603
-Må jeg låne den?
-Ja.

21
00:02:50,563 --> 00:02:54,763
Nu vil Laurens sjæl altid være beskyttet.

22
00:04:01,043 --> 00:04:06,003
Min kæreste Maddie, jeg ved,
det her er den værste tid i dit liv.

23
00:04:06,883 --> 00:04:11,243
Da min mor døde, troede jeg ikke,
jeg kunne stå op og blive ved.

24
00:04:12,283 --> 00:04:14,963
Jeg blev kun ved for min far.

25
00:04:15,683 --> 00:04:21,963
Jeg kan ikke forestille mig smerten ved
at miste begge forældre samtidig.

26
00:04:22,923 --> 00:04:26,723
Men du skal vide,
at du stadig kan fortsætte,

27
00:04:27,683 --> 00:04:29,483
selv hvis det virker umuligt,

28
00:04:30,003 --> 00:04:32,443
for der er andre, der har brug for dig.

29
00:04:34,523 --> 00:04:35,843
Det har jeg, Maddie.

30
00:04:37,763 --> 00:04:41,243
Dette digt hjalp mig, så nu får du det.

31
00:04:44,243 --> 00:04:47,003
Jeg tror, at alt finder sit rette hjem.

32
00:04:47,843 --> 00:04:50,923
Derfor vil jeg starte en dykkerklub.

33
00:04:51,003 --> 00:04:53,043
Et sted, vi kan være os selv.

34
00:04:58,363 --> 00:05:01,363
-Hold da op.
-På havet kan vi være frie.

35
00:05:02,483 --> 00:05:05,763
-Sejt, ikke? Hvad synes du?
-Det er perfekt.

36
00:05:05,843 --> 00:05:08,123
-Anna, se det her.
-Kom og se.

37
00:05:52,843 --> 00:05:56,483
VI VIL ALTID ELSKE DIG, LAUREN

38
00:06:06,883 --> 00:06:09,563
-Hvordan har du det?
-Min nederdel klør.

39
00:06:13,043 --> 00:06:17,243
Du behøver ikke komme.
Det er fint, hvis du vil blive hjemme.

40
00:06:17,323 --> 00:06:19,403
Nej, jeg bør være der for de andre.

41
00:06:23,643 --> 00:06:28,483
Men ingen ved, hvad hun var ude for,
så hvorfor have en højtidelighed?

42
00:06:30,403 --> 00:06:32,563
Så folk kan tage afsked.

43
00:06:38,643 --> 00:06:41,243
Måske vil du også sige noget til Lauren.

44
00:06:55,563 --> 00:07:00,483
JEG VILLE ØNSKE, JEG KENDTE DIG.
VI VIL IKKE GIVE OP!

45
00:07:16,523 --> 00:07:18,243
Hænger du noget på træet?

46
00:07:19,443 --> 00:07:21,603
Jeg ved ikke, hvad det skal være.

47
00:07:26,403 --> 00:07:27,363
Hvad så?

48
00:07:30,563 --> 00:07:31,403
Jeg tror…

49
00:07:33,643 --> 00:07:35,803
Jeg tror, vi skal tage en pause.

50
00:07:40,163 --> 00:07:43,923
Jeg vil ikke såre dig.
Men vi har ikke rigtig været…

51
00:07:44,003 --> 00:07:48,163
Det er okay.
Vi har ikke været os selv på det seneste.

52
00:07:49,243 --> 00:07:52,083
-Nej.
-Skal vi se, hvad der sker over sommeren?

53
00:07:54,283 --> 00:07:56,763
Måske falder vi pladask for hinanden igen.

54
00:08:02,883 --> 00:08:05,403
-Er du okay?
-Ja.

55
00:08:08,323 --> 00:08:09,323
Jeg savner hende.

56
00:08:12,603 --> 00:08:13,603
Det gør vi alle.

57
00:08:21,403 --> 00:08:27,083
FARVEL, LAUREN

58
00:08:52,123 --> 00:08:53,363
Er du ikke klar?

59
00:08:54,483 --> 00:08:56,203
Jeg tager ikke med.

60
00:08:59,043 --> 00:09:00,723
Det er du nødt til.

61
00:09:03,163 --> 00:09:06,123
-Du er lidt stædig.
-Hvorfor?

62
00:09:07,003 --> 00:09:10,363
Fordi jeg ikke vil til en højtidelighed
for en, der lever?

63
00:09:12,363 --> 00:09:16,683
Det er ikke ligetil,
og det gør alting meget sværere.

64
00:09:17,923 --> 00:09:22,643
Men jeg ved, at hvis du ikke kommer med,
så vil du fortryde det.

65
00:09:28,763 --> 00:09:30,883
Dine venner får nok brug for dig.

66
00:09:50,123 --> 00:09:52,203
-Er du klar?
-Ja.

67
00:09:52,883 --> 00:09:56,643
Det er vist på tide,
jeg ser fiskene helt tæt på.

68
00:09:58,923 --> 00:10:02,843
Men hvad hvis noget går galt dernede?

69
00:10:03,963 --> 00:10:07,843
Det er det samme som heroppe.
Vi hjælper hinanden.

70
00:10:23,483 --> 00:10:24,843
Jeg elsker det foto.

71
00:10:27,723 --> 00:10:30,123
Du tror vel ikke på noget af det her?

72
00:10:30,203 --> 00:10:32,963
Det er pænt. Renee gjorde det godt.

73
00:10:33,723 --> 00:10:37,123
Maddie, nu ikke også dig.

74
00:10:37,683 --> 00:10:42,003
Hør, Stevie, jeg vil gerne tro på,
at hun er derude et sted.

75
00:10:43,723 --> 00:10:45,923
Men de fandt hendes jakke.

76
00:11:14,403 --> 00:11:17,523
Vi er her i dag for at fejre Lauren Rose,

77
00:11:18,803 --> 00:11:21,683
en elsket datter og ven.

78
00:11:23,203 --> 00:11:25,683
Det kræver en landsby at opfostre et barn.

79
00:11:25,763 --> 00:11:30,283
Vi samles som lokalsamfund
for at sørge over et.

80
00:11:31,363 --> 00:11:33,923
Sorg er prisen, vi betaler for kærlighed,

81
00:11:34,843 --> 00:11:38,003
men når en elsket går bort
i så ung en alder…

82
00:11:39,043 --> 00:11:42,243
-Det er skørt.
-…kan prisen synes for høj.

83
00:11:42,803 --> 00:11:46,763
Jeg inviterer jer alle til
at anskue dette mindetræ,

84
00:11:47,403 --> 00:11:52,523
fuld af elskede minder og en påmindelse
om, at Lauren stadig er hos os.

85
00:11:52,603 --> 00:11:56,923
Laurens ven Stephanie vil gerne ære hende.

86
00:11:58,763 --> 00:12:01,043
Lauren er klog.

87
00:12:02,763 --> 00:12:06,203
Lauren er beskaffen.
Hun tænker ting igennem.

88
00:12:07,923 --> 00:12:08,923
Det gør jeg ikke.

89
00:12:09,843 --> 00:12:13,403
Jeg hopper ud i det og håber,
at beslutsomhed vil løse det.

90
00:12:14,403 --> 00:12:19,403
Men Lauren tænker tingene igennem.
Hun træffer ikke forhastede beslutninger.

91
00:12:20,403 --> 00:12:23,483
Håb kan være ubehageligt.

92
00:12:25,643 --> 00:12:30,883
Det kan være lettere at give op,
fordi håb kan være ulideligt.

93
00:12:31,443 --> 00:12:34,723
Men vil vi give op, fordi det er nemmere?

94
00:12:35,723 --> 00:12:39,443
Men jeg beder jer,
trygler jer alle sammen.

95
00:12:40,043 --> 00:12:44,123
Jeg lyder som en hysterisk teenager,
men vil vi bare sidde her,

96
00:12:44,203 --> 00:12:46,563
mens hun venter på, vi finder hende?

97
00:12:46,643 --> 00:12:49,403
-Vi må gå.
-Jack?

98
00:12:54,643 --> 00:12:58,003
Laurens pludselige forsvinden
var et chok for os alle.

99
00:12:59,003 --> 00:13:03,243
Det er forståeligt,
at vores følelser af og til tager over.

100
00:13:03,323 --> 00:13:07,283
Men det var en tragisk ulykke.

101
00:13:08,963 --> 00:13:12,323
Laurens ven Madeline
vil dele et digt med os nu.

102
00:13:23,163 --> 00:13:25,843
Døden er slet ingenting

103
00:13:27,443 --> 00:13:30,283
Jeg er blot inde på det næste værelse

104
00:13:31,603 --> 00:13:35,763
Jeg er mig, du er dig

105
00:13:36,443 --> 00:13:40,203
Hvad end vi var sammen
Hvad end vi var for hinanden

106
00:13:41,123 --> 00:13:42,563
Det er vi stadig

107
00:13:43,883 --> 00:13:46,283
Kald mig mit gamle velkendte navn

108
00:13:46,363 --> 00:13:50,123
Tal til mig på den nemme måde
Som du altid brugte

109
00:13:50,203 --> 00:13:56,043
Skift ikke din tone
Fremkald ikke højtidelighed eller sorg

110
00:13:59,683 --> 00:14:01,563
Grin som vi altid grinte

111
00:14:01,643 --> 00:14:03,883
Ad de vittigheder
Vi nød sammen

112
00:14:06,003 --> 00:14:10,123
Leg, smil, tænk på mig, bed for mig

113
00:14:10,203 --> 00:14:14,443
Lad mit navn siges
Som det altid blev

114
00:14:14,523 --> 00:14:18,483
Lad det blive nævnt uden effekt
Uden så meget som en skygge på det

115
00:14:19,083 --> 00:14:20,883
Livet betyder alt, det gjorde

116
00:14:29,443 --> 00:14:30,763
Hun havde den ikke på.

117
00:14:32,123 --> 00:14:36,403
Hvorfor skulle jeg blive glemt
Fordi ingen kan se mig?

118
00:14:36,483 --> 00:14:39,603
Jeg venter på jer
I et stykke tid

119
00:14:40,443 --> 00:14:42,123
Et sted meget tæt på

120
00:14:42,883 --> 00:14:44,723
Lige rundt om hjørnet

121
00:14:45,963 --> 00:14:46,843
Alt er godt

122
00:14:54,563 --> 00:14:55,443
Maddie.

123
00:14:57,203 --> 00:14:59,363
-Maddie.
-Smukt, Madeline.

124
00:15:00,043 --> 00:15:03,203
Dem, der vil,
kan gå med os ned til vandet.

125
00:15:03,283 --> 00:15:05,083
Tak, fordi I kom.

126
00:15:06,123 --> 00:15:08,563
Maddie. Maddie. Maddie.

127
00:15:10,123 --> 00:15:12,643
-Godt klaret, lille fisk.
-Tak, Søhund.

128
00:15:12,723 --> 00:15:14,923
Stevie, jeg skal fortælle dig noget.

129
00:15:15,003 --> 00:15:18,283
-Senere? Mine venner skal bruge mig.
-Ja.

130
00:15:22,283 --> 00:15:25,883
Anna, vi mødes i klubhuset.
Jeg skal sige noget vigtigt.

131
00:15:25,963 --> 00:15:27,203
-Jeg kommer.
-Kom nu.

132
00:15:27,283 --> 00:15:30,043
Din mor forventer os begge til middag.

133
00:15:30,123 --> 00:15:33,043
-Så kan du spise middag med hende.
-Anna.

134
00:15:33,963 --> 00:15:34,803
Manerer, tak.

135
00:15:34,883 --> 00:15:37,843
Jeg er så træt af manerer.

136
00:15:37,923 --> 00:15:41,523
Jeg er træt af ikke at kunne sige,
hvordan jeg har det.

137
00:15:41,603 --> 00:15:46,483
Brad, jeg tror ikke,
at jeg kan gøre det her længere.

138
00:15:46,563 --> 00:15:49,283
-Gøre hvad?
-Jeg ved, du har en plan.

139
00:15:49,363 --> 00:15:53,003
Du vil giftes og få børn
og et hvidt stakit, men…

140
00:15:54,683 --> 00:15:56,843
-Jeg kan ikke.
-Det er da helt fint?

141
00:15:56,923 --> 00:16:00,003
Ja, for dig, men jeg vil ikke ende
som Anna Karenina.

142
00:16:00,083 --> 00:16:04,203
-Hvem er Anna Karenina?
-En meget ulykkelig person.

143
00:16:06,403 --> 00:16:10,323
Så du slår op med mig
til en mindehøjtidelighed?

144
00:16:15,043 --> 00:16:16,763
Det er ikke så elegant, hvad?

145
00:16:19,203 --> 00:16:20,923
Sig til min mor, at jeg beklager.

146
00:17:25,763 --> 00:17:29,683
Jeg sagde, hun var derude.
Alle troede, jeg var blevet skør,

147
00:17:29,763 --> 00:17:31,043
men jeg havde ret!

148
00:17:31,723 --> 00:17:33,723
Havde hun sin jakke på?

149
00:17:34,883 --> 00:17:36,283
Jeg er ikke sikker.

150
00:17:37,483 --> 00:17:41,763
Min mobil. Den er i båden. Bare gå.

151
00:17:42,963 --> 00:17:47,443
Det tror jeg, men jeg har set Lauren
have den på en million gange.

152
00:17:47,523 --> 00:17:50,563
Den er i båden. Bare gå.

153
00:17:52,843 --> 00:17:56,363
-Det havde hun ikke.
-Kan den have ligget i hendes taske?

154
00:17:57,403 --> 00:17:58,963
Hun havde den ikke på sig.

155
00:17:59,923 --> 00:18:05,203
-Og Izzie så jakken på værelset den dag.
-Jeg er 98% sikker på, den lå uder sengen.

156
00:18:05,283 --> 00:18:06,203
-Ja.
-Okay.

157
00:18:06,283 --> 00:18:08,643
Hvis den lå der, efter hun forsvandt,

158
00:18:08,723 --> 00:18:11,763
og den så er i vandet,
så smed nogen jakken i.

159
00:18:12,283 --> 00:18:17,123
-Hvorfor plante en jakke?
-Vi skal tro, at hun gik tabt til søs.

160
00:18:17,203 --> 00:18:20,523
Nogen vil have os til at tro,
at hun er borte.

161
00:18:20,603 --> 00:18:23,763
Men jeg vidste det.
Lauren er stadig derude.

162
00:19:30,563 --> 00:19:32,163
Jeg tænkte nok, du var her.

163
00:21:02,883 --> 00:21:03,843
Undskyld, jeg…

164
00:21:14,883 --> 00:21:17,963
-Hvad skete der?
-Vi fandt det sådan.

165
00:21:18,043 --> 00:21:20,723
Nogen vidste,
vi var til mindehøjtideligheden.

166
00:21:22,563 --> 00:21:23,883
Tog de noget?

167
00:21:23,963 --> 00:21:25,923
Nej, alt er her vist.

168
00:21:26,643 --> 00:21:28,083
Det hele er her.

169
00:21:28,723 --> 00:21:30,363
Hvad ledte de så efter?

170
00:21:37,363 --> 00:21:41,243
-Det er iskoldt.
-Izzie, havde du ikke noget at fortælle?

171
00:21:41,323 --> 00:21:45,643
Jo. Jeg så jakken på Laurens værelse,
da politichefen næsten fangede os.

172
00:21:45,723 --> 00:21:49,123
Så nogen rev den i stykker
og plantede den i vandet.

173
00:21:51,003 --> 00:21:53,003
-Nogen fik fat i hende.
-Ja.

174
00:21:53,083 --> 00:21:55,283
-Så hun er i live.
-Hun er død.

175
00:21:55,363 --> 00:21:59,963
-Hvad? Nej.
-Hvorfor så iscenesætte en drukning?

176
00:22:00,043 --> 00:22:01,083
-Nej.
-Hun er død.

177
00:22:01,163 --> 00:22:04,043
Nej. Det betyder,
hun ikke tog sin jakke med.

178
00:22:04,123 --> 00:22:06,683
-Hun er død.
-Nej, det er godt.

179
00:22:06,763 --> 00:22:09,763
Hvorfor så iscenesætte,
at hendes jakke skyllede ud?

180
00:22:09,843 --> 00:22:11,643
-De tog den, så…
-Venner.

181
00:22:11,723 --> 00:22:13,123
Sidst vi så hende…

182
00:22:13,203 --> 00:22:14,043
Venner!

183
00:22:16,083 --> 00:22:18,003
Vi har en russisk kronjuvel.

184
00:22:19,043 --> 00:22:20,003
-Hvad?
-Hvad?

185
00:22:21,363 --> 00:22:22,723
Lauren fandt den.

186
00:22:26,963 --> 00:22:28,763
-Hvor er brochen?
-Hvor?

187
00:22:30,203 --> 00:22:33,443
Og nogen har brudt ind og stjålet den.

188
00:23:34,443 --> 00:23:39,443
Tekster af: Niels M. R. Jensen