1 00:00:07,187 --> 00:00:09,312 EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX 2 00:01:22,896 --> 00:01:24,479 -Løb. -Hvad med Miles? 3 00:01:24,562 --> 00:01:26,979 Det er okay. Vi må væk herfra. 4 00:01:27,646 --> 00:01:30,521 -Hvor skal vi hen? -Ingen anelse. Hvor som helst. 5 00:01:30,729 --> 00:01:32,771 -Flora! -Nej! Jeg kan ikke lide legen! 6 00:01:32,854 --> 00:01:35,146 -Jeg skal ingen steder! -Flora! 7 00:01:35,229 --> 00:01:36,604 Du kan ikke tvinge mig! 8 00:01:37,396 --> 00:01:39,646 -Kom nu! Vi må væk! -Miles, hvor er du? 9 00:01:59,896 --> 00:02:02,229 Omkring midten af det 17. århundrede… 10 00:02:06,729 --> 00:02:09,979 …boede der i provinsen Hampshire en enkemand. 11 00:02:11,646 --> 00:02:16,354 Hans navn er uden betydning, så jeg vil kalde ham mr. Willoughby. 12 00:02:16,896 --> 00:02:20,021 Et navn, der som hans eget lyder yderst respektabelt. 13 00:02:22,521 --> 00:02:25,229 Han var blevet enkemand efter seks års ægteskab 14 00:02:25,312 --> 00:02:27,896 og viede sit liv til sine efterkommere. 15 00:02:28,437 --> 00:02:31,979 To døtre født med fem år imellem. 16 00:02:32,562 --> 00:02:33,854 Den ældste, Viola, 17 00:02:34,604 --> 00:02:36,312 den yngste, Perdita, 18 00:02:36,396 --> 00:02:41,062 til minde om en lille pige født imellem dem, som blot levede nogle få uger. 19 00:02:43,896 --> 00:02:47,729 Da faren var død, havde de akut brug for at gifte sig. 20 00:02:49,062 --> 00:02:53,812 Da begge var piger, ville de miste kontrollen over mr. Willoughbys økonomi. 21 00:02:54,646 --> 00:02:56,229 Og over godset i Bly. 22 00:02:57,062 --> 00:02:58,771 Deres hjem hele livet. 23 00:03:05,437 --> 00:03:07,479 Dengang havde kvinder intet. 24 00:03:08,646 --> 00:03:11,521 Ingen nutid eller fremtid uden bånd til en mand. 25 00:03:13,729 --> 00:03:15,812 Så de var atter som små piger. 26 00:03:17,437 --> 00:03:20,146 Men nu havde de kun hinanden. 27 00:03:24,812 --> 00:03:29,229 På det tidspunkt var søstrene i deres spæde og blomstrende ungdom. 28 00:03:29,854 --> 00:03:31,771 Perdita var så sød, 29 00:03:32,271 --> 00:03:33,479 Viola var klog. 30 00:03:34,271 --> 00:03:37,312 Og Viola havde naturligvis de fineste kjoler. 31 00:03:37,396 --> 00:03:38,271 Altid. 32 00:03:39,021 --> 00:03:43,146 Blandt de unge mænd, deres venner og naboer var der mange gode folk. 33 00:03:43,979 --> 00:03:46,896 Flere engagerede bejlere og et par stykker, 34 00:03:46,979 --> 00:03:49,896 der havde ry for at være charmører 35 00:03:50,687 --> 00:03:51,937 eller kvindebedårere. 36 00:03:52,479 --> 00:03:54,604 Men Viola vidste, hvad de var. 37 00:03:55,146 --> 00:03:58,604 Griske, opportunister, gribbe. 38 00:04:00,604 --> 00:04:03,479 Gribbe klar til at pille hendes fars lig. 39 00:04:04,604 --> 00:04:06,812 Plyndre hans rigdomme via hans døtre. 40 00:04:07,729 --> 00:04:12,687 Nej, Bly skulle blive i familien, og søstrene skulle styre det. 41 00:04:13,187 --> 00:04:15,354 Ellers ville alt gå tabt med faren. 42 00:04:18,271 --> 00:04:21,312 Deraf fulgte Violas invitation til en fjern slægtning. 43 00:04:22,854 --> 00:04:24,729 En mr. Arthur Lloyd. 44 00:04:27,521 --> 00:04:29,396 Han var ikke specielt ærværdig. 45 00:04:30,604 --> 00:04:34,396 Han var dog en ærlig, beslutsom og intelligent ung mand. 46 00:04:35,312 --> 00:04:36,896 Han var rig på penge, 47 00:04:37,521 --> 00:04:39,271 helbred og komfortable håb. 48 00:04:39,771 --> 00:04:42,271 Og hans lille pulje af uudnyttede følelser. 49 00:04:45,854 --> 00:04:48,854 Viola havde sikret sig, at hun var væk, når han kom. 50 00:04:49,687 --> 00:04:54,937 Derfor måtte Perdita underholde ham, imens Viola trak tiden ud, 51 00:04:55,021 --> 00:04:57,271 og dermed indså, han var en gentleman. 52 00:04:58,146 --> 00:05:01,604 Hans ansigt var flot. Han var belæst og berejst. 53 00:05:01,687 --> 00:05:04,521 Han talte fransk, spillede fløjte 54 00:05:04,604 --> 00:05:07,437 og læste bibelvers op yderst smagfuldt. 55 00:05:09,437 --> 00:05:13,479 Og lige da Perdita begyndte at få ægte interesse i den unge mand… 56 00:05:20,312 --> 00:05:24,979 …forklarede Viola forsinkelsen med en tvist om ubetalt leje. 57 00:05:25,062 --> 00:05:27,937 Nogle havde udnyttet farens bortgang 58 00:05:28,021 --> 00:05:30,604 og antog ikke, hun kunne styre regnskaberne. 59 00:05:31,604 --> 00:05:34,812 Det var nu sandt, men samtidig spil for galleriet. 60 00:05:35,937 --> 00:05:39,104 Faktisk var alle detaljer ved Violas ankomst opstillet. 61 00:05:39,687 --> 00:05:44,687 Sveden fra rideturen, hendes uglede hår, forretningen og regnskaberne. 62 00:05:45,146 --> 00:05:49,187 Ridestøvlerne i foyeren. Selv portrættet bag hende, 63 00:05:49,271 --> 00:05:52,937 som hun bestilte som en del af budskabet til Arthur. 64 00:05:53,021 --> 00:05:58,812 Han ville måske ægte hende eller søsteren, men hun var den sande leder af Bly, 65 00:05:59,229 --> 00:06:01,021 og hun bestemte tingenes gang. 66 00:06:02,479 --> 00:06:06,437 Det var et lille bryllup passende for en forretningsaftale. 67 00:06:06,937 --> 00:06:08,562 Et fint resultat for Viola, 68 00:06:09,062 --> 00:06:11,646 der ville beholde kontrollen over Bly, 69 00:06:12,354 --> 00:06:16,812 og et godt resultat for Perdita, der altid havde nydt sin position. 70 00:06:16,896 --> 00:06:19,437 …tager dig til ægtehustru fra denne dag 71 00:06:20,229 --> 00:06:23,062 i medgang og modgang, 72 00:06:23,521 --> 00:06:25,021 i gode som i dårlige tider, 73 00:06:25,729 --> 00:06:27,937 at elske og ære dig, 74 00:06:28,604 --> 00:06:30,062 til døden os skiller. 75 00:06:33,479 --> 00:06:36,021 I henhold til Guds hellige bud… 76 00:06:37,979 --> 00:06:41,146 …sværger jeg dig min troskab. 77 00:06:44,646 --> 00:06:48,646 Jeg, Viola, tager dig, Arthur, til ægtemand 78 00:06:49,437 --> 00:06:51,562 fra denne dag, 79 00:06:52,021 --> 00:06:56,312 i modgang og modgang, i gode som dårlige tider, 80 00:06:56,687 --> 00:06:58,771 at elske og ære dig… 81 00:07:01,271 --> 00:07:02,687 …til døden os skiller. 82 00:07:04,729 --> 00:07:05,896 Og adlyde. 83 00:07:06,354 --> 00:07:09,437 At elske, ære og adlyde. 84 00:07:15,229 --> 00:07:18,187 Præsten troede, det var en uskyldig udeladelse. 85 00:07:18,271 --> 00:07:19,271 Det var det ikke. 86 00:07:19,687 --> 00:07:22,812 Ikke overraskende for Perdita, der kendte hende bedst. 87 00:07:23,562 --> 00:07:28,771 Ej heller for Gud, tænkte Perdita, da Violas strategiske bånd blev velsignet. 88 00:07:28,854 --> 00:07:30,771 Han havde jo skabt hende sådan. 89 00:08:05,979 --> 00:08:08,521 Da forretningsaftalen var indgået, 90 00:08:08,604 --> 00:08:12,521 og godset var reddet, trak unge Viola sig ind i sig selv. 91 00:08:14,187 --> 00:08:15,021 Hun sov. 92 00:08:17,604 --> 00:08:18,479 Hun vågnede. 93 00:08:21,104 --> 00:08:23,062 Måske var det rummet, tænkte hun. 94 00:08:23,521 --> 00:08:27,854 Det var hendes mors rum. Forældrenes seng, nu hendes. 95 00:08:30,771 --> 00:08:33,896 Overvældet af en rastløshed, hun ikke kendte, 96 00:08:34,979 --> 00:08:36,021 gik hun rundt. 97 00:08:41,312 --> 00:08:42,396 Hun sov. 98 00:08:45,187 --> 00:08:46,271 Hun vågnede. 99 00:08:49,104 --> 00:08:50,146 Hun gik rundt. 100 00:08:53,229 --> 00:08:55,187 Måske var det ikke rummet. 101 00:08:56,146 --> 00:08:58,229 Nej, måske var det noget andet. 102 00:09:03,687 --> 00:09:05,896 Viola fandt, at ud over formålet 103 00:09:06,604 --> 00:09:09,604 indeholdt ægteskabet måske alligevel lidt kærlighed. 104 00:09:26,187 --> 00:09:28,604 Jeg har ingen sukkersøde ord. 105 00:09:29,812 --> 00:09:31,146 Det er hårdt derude. 106 00:09:33,271 --> 00:09:34,687 Men du er hårdere. 107 00:09:37,146 --> 00:09:38,354 Bly tilhører dig. 108 00:09:38,979 --> 00:09:41,479 De vil prøve at tage det fra dig som fra mig. 109 00:09:42,729 --> 00:09:44,562 Jeg vil ikke lade dem gøre det. 110 00:09:46,312 --> 00:09:49,062 I stedet vil vi flytte bjerge, min pige. 111 00:09:51,104 --> 00:09:52,146 Det er dig. 112 00:09:53,854 --> 00:09:54,896 Det er mig. 113 00:09:56,646 --> 00:09:57,479 Det er os. 114 00:10:06,021 --> 00:10:07,729 Det var de glade tider, 115 00:10:08,187 --> 00:10:09,562 efter Isabel blev født. 116 00:10:10,812 --> 00:10:14,646 Men intet varer ved, og alt forandres med tiden. 117 00:10:14,729 --> 00:10:19,479 Forandring melder ofte ikke sin ankomst. Den skilter ikke med sit komme. 118 00:10:19,979 --> 00:10:22,104 Nej, forandring kommer snigende. 119 00:10:22,687 --> 00:10:25,062 Når man først indser, den er der, 120 00:10:25,812 --> 00:10:27,854 har den allerede bidt sig fast. 121 00:10:33,396 --> 00:10:34,521 Hvad Viola angik… 122 00:10:36,312 --> 00:10:42,187 …begyndte mistanken i det små som en ubetydelig kildren i lungerne. 123 00:10:44,229 --> 00:10:49,229 Viola nærede stor kærlighed til tøj og den bedste smag i verden. 124 00:10:49,604 --> 00:10:51,521 En smag, hendes mand opmuntrede. 125 00:10:52,271 --> 00:10:55,604 Utallige meter glinsende silke og satin, 126 00:10:55,687 --> 00:11:01,771 af musselin, fløjl og blonde fra hele verden og til alle mulige priser. 127 00:11:01,854 --> 00:11:05,687 Nogle så sjældne og fyldige, som var de spundet af ædelstenstråde, 128 00:11:06,062 --> 00:11:08,479 kom i hendes snedige hænder 129 00:11:08,562 --> 00:11:10,937 uden ét pralende ord fra hendes læber. 130 00:11:14,771 --> 00:11:17,729 Fra hendes læber kom kun den sygdom… 131 00:11:19,854 --> 00:11:22,271 …der til sidst umuligt kunne ignoreres. 132 00:12:07,729 --> 00:12:08,979 Det er ikke pest. 133 00:12:09,062 --> 00:12:10,187 Gudskelov. 134 00:12:12,229 --> 00:12:15,354 Men det er ikke godt nyt. Hun har lungesyge. 135 00:12:16,354 --> 00:12:17,646 -Hvad bet… -Hvor længe? 136 00:12:17,729 --> 00:12:19,937 -Hvad betyder det? -Hvor længe? 137 00:12:20,021 --> 00:12:21,896 Måneder. Højst måneder. 138 00:12:23,021 --> 00:12:25,604 Jeg ville holde hende adskilt fra jer andre. 139 00:12:26,187 --> 00:12:27,312 Vores datter. 140 00:12:28,146 --> 00:12:29,979 Hun kan ikke sove uden sin mor. 141 00:12:30,479 --> 00:12:31,604 Adskilt. 142 00:12:32,021 --> 00:12:33,521 Du skal behandle hende. 143 00:12:34,229 --> 00:12:35,062 Kurere hende. 144 00:12:35,146 --> 00:12:37,771 -Jeg ved ikke, om jeg kan. -Det skal du. 145 00:12:38,937 --> 00:12:41,104 Det skal du, må Gud stå dig bi. 146 00:12:54,562 --> 00:12:55,396 Nej. 147 00:12:56,354 --> 00:12:57,979 Jeg vil ligge i vores seng. 148 00:12:58,854 --> 00:13:00,187 Det går ikke, elskede. 149 00:13:01,562 --> 00:13:03,937 Jeg vil ligge i vores seng. 150 00:13:04,979 --> 00:13:05,812 Arthur. 151 00:13:08,021 --> 00:13:09,646 -Vær nu sød. -Isabel. 152 00:13:11,104 --> 00:13:12,104 Tænk på Isabel. 153 00:14:27,312 --> 00:14:28,979 Da alt var prøvet uden held, 154 00:14:29,396 --> 00:14:31,229 kom præsten igen til Bly. 155 00:14:32,812 --> 00:14:35,479 Men nu for at udføre et langt tristere ritual 156 00:14:36,104 --> 00:14:39,187 end den gyldne sang om ægteskab, han sang sidst. 157 00:14:39,271 --> 00:14:42,437 "Jeg går bort og gør en plads rede for jer… 158 00:14:43,604 --> 00:14:45,646 …og jeg kommer igen… 159 00:14:46,896 --> 00:14:49,312 …og tager jer til mig… 160 00:14:50,521 --> 00:14:54,229 …for at også I skal være, hvor jeg er." 161 00:14:57,479 --> 00:14:58,312 Søster… 162 00:14:59,229 --> 00:15:01,229 …du skal gentage ritualet. 163 00:15:02,396 --> 00:15:04,021 Sig ordene efter mig. 164 00:15:05,437 --> 00:15:08,229 "Jeg går bort og gør en plads rede til jer… 165 00:15:10,396 --> 00:15:13,854 …og jeg kommer igen og tager jer til mig… 166 00:15:14,854 --> 00:15:18,479 …for at også I skal være, hvor jeg er." 167 00:15:19,854 --> 00:15:22,229 Åh, søster. Lad os prøve igen. 168 00:15:24,437 --> 00:15:27,479 Jeg går bort og gør en plads rede for jer… 169 00:15:27,562 --> 00:15:28,521 Nej. 170 00:15:29,437 --> 00:15:30,354 Hvad sagde du? 171 00:15:32,187 --> 00:15:33,021 Nej. 172 00:15:34,479 --> 00:15:35,729 Jeg går ikke bort. 173 00:15:39,437 --> 00:15:40,812 Bare sig til din gud… 174 00:15:41,854 --> 00:15:46,396 …at jeg ikke går bort. 175 00:15:49,521 --> 00:15:52,187 Viola, du skal gentage ritualet. 176 00:15:53,271 --> 00:15:57,021 Det handler ikke længere om din krop, min elskede. 177 00:15:57,771 --> 00:16:00,062 Det er din sjæl, vi skal behandle. 178 00:16:00,146 --> 00:16:03,021 -Det er din sjæl, der bekymrer mig. -Nej. 179 00:16:03,104 --> 00:16:04,396 Perdita, nej. 180 00:16:04,479 --> 00:16:06,021 Sig det til dem, søster. 181 00:16:06,104 --> 00:16:09,104 Sig det til denne præst og den gud, han ærer. 182 00:16:09,604 --> 00:16:10,562 Sig "nej". 183 00:16:10,646 --> 00:16:13,729 Gud ønsker, hendes sjæl er ren, når hun kommer til Ham. 184 00:16:13,812 --> 00:16:15,062 Han burde vide bedre. 185 00:16:15,604 --> 00:16:17,146 Han skabte hende sådan. 186 00:16:18,021 --> 00:16:20,729 Siger hun, hun ikke går bort, gør hun det ikke. 187 00:16:27,604 --> 00:16:32,521 Tiden tænkte ikke på hende. Dage og uger til måneder og år. 188 00:16:32,604 --> 00:16:34,062 Rundt og rundt om solen 189 00:16:34,146 --> 00:16:35,979 gik de ligeglade planeter. 190 00:16:37,187 --> 00:16:38,021 Og så… 191 00:16:38,437 --> 00:16:39,271 Isabel. 192 00:16:40,146 --> 00:16:43,229 …efter fem gange rundt om solen var alt forandret. 193 00:16:43,312 --> 00:16:44,146 Isabel. 194 00:16:44,854 --> 00:16:46,604 Et par minutter mere? 195 00:16:46,687 --> 00:16:48,687 Du kan ikke engang læse den bog. 196 00:16:48,771 --> 00:16:51,187 -Jeg kan læse nok. -I seng. 197 00:16:52,062 --> 00:16:53,979 Som jeg har sagt før, tre gange. 198 00:16:59,187 --> 00:17:00,021 Nej. 199 00:17:00,562 --> 00:17:01,521 En hurtig dans. 200 00:17:01,604 --> 00:17:03,896 -Nej. -Så kun én. 201 00:17:03,979 --> 00:17:06,979 -Men det er hendes sengetid. -Kun én. 202 00:17:08,271 --> 00:17:09,312 Den herre. 203 00:17:15,854 --> 00:17:16,812 Der ser du. 204 00:17:16,896 --> 00:17:18,854 Du er ved at være god til det. 205 00:17:19,562 --> 00:17:21,312 Jeg tror, du er næsten klar. 206 00:17:22,646 --> 00:17:25,104 -Vi behøver musik. -Det gør vi ikke. 207 00:17:25,687 --> 00:17:28,979 For at lære at danse behøver vi kun tal. 208 00:17:32,521 --> 00:17:37,396 En, to, tre. 209 00:17:37,479 --> 00:17:39,312 Trin, to, tre. 210 00:17:39,396 --> 00:17:40,604 Drej, to, tre. 211 00:17:40,687 --> 00:17:43,437 Tante, vi har brug for musik, ikke? 212 00:17:43,521 --> 00:17:45,604 Vi har brug for søvn. 213 00:17:45,687 --> 00:17:47,646 Du er så frygteligt kedelig. 214 00:17:48,354 --> 00:17:49,312 Er jeg? 215 00:17:50,021 --> 00:17:51,854 Kan du overhovedet danse? 216 00:17:51,937 --> 00:17:54,312 Jeg kan godt danse, unge frøken. 217 00:17:54,396 --> 00:17:56,062 Det har jeg aldrig set. 218 00:17:56,146 --> 00:17:57,521 Der fik hun dig, Perdi. 219 00:17:58,104 --> 00:17:59,687 Jeg kan udmærket danse. 220 00:18:01,104 --> 00:18:03,187 -Åh, nej… -Bare én. 221 00:18:05,062 --> 00:18:07,729 Lad os vise pigen, hvordan man danser rigtigt. 222 00:18:22,479 --> 00:18:25,896 En, to, tre. 223 00:18:25,979 --> 00:18:27,562 Trin, to, tre. 224 00:18:27,646 --> 00:18:29,854 Drej, to, tre. 225 00:18:29,937 --> 00:18:34,521 En, to, tre. 226 00:18:51,479 --> 00:18:55,146 Viola havde overgået forudsigelserne fra både læger og præster. 227 00:18:55,479 --> 00:18:59,354 Holdt i live, ville nogen hviske, alene af sin stædighed. 228 00:18:59,854 --> 00:19:00,729 Mor, du er vågen! 229 00:19:00,812 --> 00:19:04,104 Isabel, du ved, du ikke må være for tæt på mor. 230 00:19:04,187 --> 00:19:06,562 Hvorfor er du oppe? Du kan blive forkølet. 231 00:19:06,646 --> 00:19:08,729 Jeg ville med til ballet. 232 00:19:09,812 --> 00:19:12,979 Lad os få dig tilbage til værelset. Jeg laver urtete. 233 00:19:13,062 --> 00:19:15,937 Jeg vil ikke have te, men tale med min datter. 234 00:19:45,479 --> 00:19:46,354 Få mig i seng. 235 00:19:49,021 --> 00:19:49,854 Naturligvis. 236 00:20:22,146 --> 00:20:24,062 -Undskyld. -Det behøves ikke. 237 00:20:24,146 --> 00:20:26,479 -Jeg kan danse med ham. -Det ved jeg. 238 00:20:27,687 --> 00:20:29,604 Jeg kan danse med min egen mand. 239 00:20:31,729 --> 00:20:33,896 Det behøver du ikke gøre for mig. 240 00:20:34,896 --> 00:20:36,687 Hverken det eller noget andet. 241 00:20:37,229 --> 00:20:38,229 Aldrig. 242 00:20:42,271 --> 00:20:43,354 Sov godt, søster. 243 00:20:48,146 --> 00:20:51,146 Nogle landsbyboere sagde, døden kom efter Viola. 244 00:20:51,729 --> 00:20:54,646 Hver nat, faktisk, i de første år. 245 00:20:55,146 --> 00:21:00,312 En mørk vogn trukket af en rødøjet hest blev afvist ved døren til godset. 246 00:21:01,187 --> 00:21:05,062 Den mørke vogn og dens kusk blev faktisk afvist så ofte, 247 00:21:05,854 --> 00:21:08,062 at den ikke tog til godset igen. 248 00:21:16,604 --> 00:21:19,271 Min elskede og jeg lå 249 00:21:20,437 --> 00:21:23,062 Under den store grædepil 250 00:21:24,896 --> 00:21:27,896 Men nu jeg alene ligge må 251 00:21:29,104 --> 00:21:31,937 Og græde ved træet 252 00:21:33,021 --> 00:21:37,104 Jeg synger: "Åh, pile-hvile" 253 00:21:38,104 --> 00:21:41,354 Ved træet, der græder med mig 254 00:21:42,354 --> 00:21:46,271 Jeg synger: "Åh, pile-hvile" 255 00:21:47,104 --> 00:21:51,021 Til min elskede vender tilbage 256 00:22:08,771 --> 00:22:11,687 -Jeg vil sove hos hende. -Det kan du ikke, Viola. 257 00:22:11,896 --> 00:22:13,521 Jeg har det bedre i dag. 258 00:22:14,104 --> 00:22:17,521 Det siger du hver dag, og du ser værre og værre ud. 259 00:22:22,021 --> 00:22:24,146 Fruen på Bly Manor. 260 00:22:24,229 --> 00:22:25,979 -Jeg har ingen ambition. -Løgn. 261 00:22:26,062 --> 00:22:29,229 -Viola, det har jeg ikke. -Løgner. 262 00:22:34,687 --> 00:22:38,062 Hvis han af og til ser på mig, er det, fordi han er ensom. 263 00:22:38,396 --> 00:22:39,646 Han er et menneske. 264 00:22:40,062 --> 00:22:44,604 For i de sidste fem år har hans eneste ægteskabelige pligt været at sørge. 265 00:22:54,646 --> 00:22:56,771 -Jeg tillader det ikke. -Nej. 266 00:22:57,437 --> 00:22:58,812 Det har jeg bemærket. 267 00:23:01,604 --> 00:23:03,187 Du bør tænke på hende, Vi. 268 00:23:04,437 --> 00:23:05,396 Tænk på Isabel. 269 00:23:06,562 --> 00:23:09,979 Hvad står hun tilbage med? Hvilke minder har hun om dig? 270 00:23:10,062 --> 00:23:12,729 Skal det være dette? Denne udgave af dig? 271 00:23:14,354 --> 00:23:17,062 Elsker du hende, bør det være alt andet. 272 00:23:26,771 --> 00:23:30,146 Lige før sjette år af Violas levende død 273 00:23:30,229 --> 00:23:33,146 bad hun om at få bragt alle smykker og alt tøj, 274 00:23:33,229 --> 00:23:35,854 hun havde samlet sammen, før hun blev syg. 275 00:24:26,396 --> 00:24:28,646 Jeg skal ikke begraves med mine ringe 276 00:24:29,146 --> 00:24:30,229 eller mine kjoler. 277 00:24:31,604 --> 00:24:35,062 Mine ringe, mine blonder og mit silke. 278 00:24:36,896 --> 00:24:40,854 Jeg kan nu uden forfængelighed sige, at jeg er færdig med det. 279 00:24:44,104 --> 00:24:46,562 Det vil være en god arv til vores datter. 280 00:24:49,396 --> 00:24:50,771 Så du skal beholde det. 281 00:24:51,937 --> 00:24:54,146 Pas på det for hende. 282 00:24:55,062 --> 00:24:56,604 Til hun kan passe det. 283 00:24:59,437 --> 00:25:00,604 De er indhyllet… 284 00:25:01,604 --> 00:25:03,146 …dækket af rosenblade. 285 00:25:04,354 --> 00:25:07,646 Det bevarer farverne i sødmet mørke. 286 00:25:09,104 --> 00:25:10,771 Lover du mig det, Arthur? 287 00:25:12,687 --> 00:25:14,021 Hvilket? 288 00:25:14,104 --> 00:25:16,229 Lov, at du gemmer det til hende? 289 00:25:17,187 --> 00:25:20,562 At du beholder nøglen og aldrig giver den til nogen, 290 00:25:21,229 --> 00:25:23,896 kun til vores barn. 291 00:25:26,271 --> 00:25:27,104 Lov mig det. 292 00:25:28,396 --> 00:25:29,437 Det lover jeg. 293 00:25:50,729 --> 00:25:53,229 Pengene svandt, som tiden gik, 294 00:25:53,771 --> 00:25:56,062 og Arthur måtte arbejde mere og mere. 295 00:25:56,146 --> 00:26:00,146 Længere og længere væk over havet til eksotiske og frodige steder. 296 00:26:04,896 --> 00:26:08,021 Da Arthur var væk, blev al forstillelse lagt væk. 297 00:26:08,771 --> 00:26:10,312 Måske var det tidspunktet. 298 00:26:10,396 --> 00:26:13,687 Måske det faktum, at alt i verden har et punkt, 299 00:26:13,771 --> 00:26:16,854 hvorefter det ikke kan bære mere. 300 00:26:16,937 --> 00:26:19,521 Men den aften, da Perdita så sin søster, 301 00:26:20,104 --> 00:26:21,479 kom en tanke til hende. 302 00:26:21,896 --> 00:26:24,896 Ordet var kommet til hende et helt år tidligere, 303 00:26:24,979 --> 00:26:29,396 og som den kildren i Violas lunge var det vokset i hemmelighed. 304 00:26:29,937 --> 00:26:33,437 Ordet havde overskygget hendes tanker både nat og dag. 305 00:26:34,146 --> 00:26:37,479 Ordet begyndte i brystet, som Violas sygdom hos hende. 306 00:26:39,396 --> 00:26:45,271 Det spredte sig, insisterede. En hvisken i øret, i alle hendes tanker. 307 00:26:45,354 --> 00:26:50,271 Nu sneg ordet sig ned ad hendes skulder og albue, 308 00:26:50,354 --> 00:26:52,687 indtil det blev vakt til live i hånden. 309 00:26:53,896 --> 00:26:55,687 Ordet var… 310 00:26:56,354 --> 00:26:57,229 …"nåde". 311 00:26:58,146 --> 00:27:00,479 Og ordet var en løgn. 312 00:27:03,312 --> 00:27:06,854 For der var ikke nåde i hendes tanker eller hjerte, 313 00:27:06,937 --> 00:27:08,521 da hun bevægede hånden. 314 00:27:08,604 --> 00:27:12,521 Det var alle slag og fornærmelser og alle dage, der var gået. 315 00:27:12,604 --> 00:27:14,937 Hvert øjeblik efter præstens ritual. 316 00:27:15,812 --> 00:27:19,604 Det var et andet ord, der havde gnavet i hende hele tiden. 317 00:27:19,687 --> 00:27:22,896 Ordet var ikke "nåde", indså hun til sidst. 318 00:27:22,979 --> 00:27:26,729 Nej, ordet havde altid været… 319 00:27:27,687 --> 00:27:28,521 …"nok". 320 00:28:03,312 --> 00:28:06,812 Arthur bar sorgen værdigt og mandigt. 321 00:28:36,187 --> 00:28:38,479 JEG VOGTER 322 00:28:45,812 --> 00:28:49,896 Om enkemanden, nu herre på Bly Manor i alle henseender, 323 00:28:49,979 --> 00:28:53,104 blev det snart forudsagt, at han ville gifte sig igen. 324 00:28:53,354 --> 00:28:55,021 Der var mange unge kvinder, 325 00:28:55,104 --> 00:28:57,812 hvorom man kan sige, det ikke var deres skyld, 326 00:28:57,896 --> 00:29:03,062 at i seks måneder efter hans hjemkomst gik forudsigelsen ikke i opfyldelse. 327 00:29:04,271 --> 00:29:07,854 For i Perditas øjne så han et ekko af Violas. 328 00:29:08,562 --> 00:29:10,187 Og ekkoet blev højere… 329 00:29:11,229 --> 00:29:13,396 …og gjorde ham døv for andre. 330 00:29:15,979 --> 00:29:18,687 De blev gift i stilhed, som det passede sig, 331 00:29:19,854 --> 00:29:21,187 næsten i hemmelighed, 332 00:29:21,646 --> 00:29:25,021 i håbet om, som det blev sagt i sjov dengang, 333 00:29:25,104 --> 00:29:27,646 at den afdøde Viola måske ikke hørte om det. 334 00:29:27,729 --> 00:29:29,396 VIOLA LLOYD 1645-1680 35 ÅR 335 00:29:30,187 --> 00:29:31,562 Og på bryllupsnatten, 336 00:29:31,646 --> 00:29:35,354 da Perdita indtog den seng, der havde været hendes søsters, 337 00:29:35,437 --> 00:29:38,187 opnåede begge, hvad de ønskede. 338 00:29:39,687 --> 00:29:41,771 Arthur en smuk kvinde, 339 00:29:41,854 --> 00:29:44,562 han kendte lidt til på grund af familien. 340 00:29:45,729 --> 00:29:48,187 Men Perditas ønsker, som I har bemærket, 341 00:29:48,854 --> 00:29:50,646 forblev noget af et mysterium. 342 00:29:54,437 --> 00:29:56,604 I de første tre år af ægteskabet 343 00:29:56,687 --> 00:30:00,062 lykkedes det ikke den nye mrs. Lloyd at blive mor selv, 344 00:30:02,187 --> 00:30:07,562 og hendes adoptivdatter nægtede at se hende som en mor. 345 00:30:42,021 --> 00:30:45,104 Arthur tabte for sin del store pengesummer. 346 00:30:45,896 --> 00:30:49,354 Denne omstændighed krævede en stor indskrænkning af udgifterne, 347 00:30:50,187 --> 00:30:54,021 og Perdita blev en mindre fin dame, end hendes søster havde været. 348 00:30:57,646 --> 00:30:59,146 Hun havde for længst indset, 349 00:30:59,229 --> 00:31:03,687 at søsterens enorme garderobe var blevet båndlagt til hendes datter 350 00:31:04,354 --> 00:31:08,187 og hensygnede i utaknemmeligt mørke på det støvede loft. 351 00:31:09,437 --> 00:31:12,396 Det var modbydeligt at tænke på, at det udsøgte tøj 352 00:31:12,479 --> 00:31:15,646 skulle vente på en lille piges ordrer, 353 00:31:16,146 --> 00:31:17,021 og dermed, 354 00:31:17,854 --> 00:31:19,979 på seksårsdagen for Violas død… 355 00:31:22,354 --> 00:31:24,229 …havde Perdita fået nok. 356 00:31:25,437 --> 00:31:26,896 Huset er forfaldent. 357 00:31:27,687 --> 00:31:29,354 Økonomien er en katastrofe. 358 00:31:30,187 --> 00:31:33,187 Vi har løsningen lige over vores hoveder. 359 00:31:33,896 --> 00:31:36,312 Vi har ikke råd til en husholderske mere. 360 00:31:36,396 --> 00:31:39,646 og over os, låst væk, ligger silke, smykker og linned. 361 00:31:39,729 --> 00:31:42,437 -Perdita. -Måske ikke nok, men nok til at hjælpe. 362 00:31:42,521 --> 00:31:44,729 -Nej. -Det ville hun ønske. 363 00:31:45,354 --> 00:31:48,104 Kunne hun have forudset, hvor svært det blev, 364 00:31:48,187 --> 00:31:50,146 hvor svært du har gjort det. 365 00:31:51,354 --> 00:31:52,604 -Mig? -Ja. 366 00:31:53,187 --> 00:31:56,229 Var du ikke ansvarlig for vores økonomi, kære mand? 367 00:31:57,062 --> 00:31:59,771 Drev du ikke vores ejendom direkte i graven? 368 00:32:01,729 --> 00:32:04,021 Min søster ønskede mest, at Bly blomstrede. 369 00:32:04,104 --> 00:32:08,854 Hun havde gjort alt for at redde godset, det ved du. 370 00:32:08,937 --> 00:32:10,021 Det er til Isabel. 371 00:32:10,104 --> 00:32:11,729 Godset er til Isabel. 372 00:32:12,521 --> 00:32:15,479 Skal vi lade det forfalde, før hun bliver myndig? 373 00:32:15,562 --> 00:32:17,854 En gang for alle, Perdita… 374 00:32:19,146 --> 00:32:20,729 …det er helt udelukket. 375 00:32:20,812 --> 00:32:24,646 Og jeg bliver vred, hvis du bringer det op igen. 376 00:32:24,729 --> 00:32:25,562 Godt. 377 00:32:26,271 --> 00:32:28,521 Det er rart kende min værdi. 378 00:32:29,021 --> 00:32:31,729 At føle sig ofret for et lune. 379 00:32:36,854 --> 00:32:39,646 Det er ikke et lune, min kære. 380 00:32:41,479 --> 00:32:42,646 Det er et løfte. 381 00:32:43,729 --> 00:32:44,562 En ed. 382 00:32:44,979 --> 00:32:45,896 En ed. 383 00:32:47,896 --> 00:32:48,771 Til Viola. 384 00:32:49,937 --> 00:32:50,771 Selvfølgelig. 385 00:32:51,687 --> 00:32:53,896 Vi må ikke bryde en ed til Viola. 386 00:32:55,271 --> 00:32:58,354 Men med hvilken ret ødelagde hun vores fremtid? 387 00:33:00,479 --> 00:33:04,229 Med hvilken ret bandt hun dig til lede og ondskab? 388 00:33:04,812 --> 00:33:06,062 Ikke mere af det her. 389 00:36:03,021 --> 00:36:03,854 Perdita? 390 00:36:46,771 --> 00:36:50,521 Vi vender tilbage, kære lytter, til en anden aften. 391 00:36:50,604 --> 00:36:53,312 Den aften, hvor Viola sov. 392 00:39:29,104 --> 00:39:30,229 Hun sov. 393 00:39:33,271 --> 00:39:34,354 Hun vågnede. 394 00:39:45,229 --> 00:39:46,562 Hun gik rundt. 395 00:40:23,229 --> 00:40:24,437 Hun sov. 396 00:40:26,896 --> 00:40:28,271 Hun vågnede. 397 00:40:30,604 --> 00:40:31,646 Hun gik rundt. 398 00:40:36,396 --> 00:40:37,854 Og tiden gik. 399 00:40:38,729 --> 00:40:41,521 Det var umuligt at fastslå hvor lang tid. 400 00:40:53,354 --> 00:40:54,187 Sove. 401 00:40:55,979 --> 00:40:57,146 Vågne. 402 00:40:58,854 --> 00:41:00,062 Gå rundt. 403 00:41:02,854 --> 00:41:03,812 Sove. 404 00:41:03,896 --> 00:41:05,062 Vågne. 405 00:41:05,646 --> 00:41:06,479 Gå rundt. 406 00:41:09,062 --> 00:41:11,271 Og med tiden, som vi alle gør, 407 00:41:12,146 --> 00:41:13,146 erkendte hun alt. 408 00:41:18,771 --> 00:41:20,312 Hun erkendte, hun var død. 409 00:41:21,104 --> 00:41:23,104 Hun erkendte, manden var videre. 410 00:41:23,812 --> 00:41:26,562 Hun erkendte, datteren voksede op uden hende. 411 00:41:28,604 --> 00:41:34,312 Og hun erkendte, rummet var en drøm, en konstellation, en foretrukken løgn… 412 00:41:35,229 --> 00:41:37,312 …fremfor kuffertens sandhed. 413 00:41:38,521 --> 00:41:41,729 Men efter denne skærsild ventede der hende… 414 00:41:42,521 --> 00:41:46,354 …belønningen i at vide, at døren en dag ville åbne. 415 00:41:47,062 --> 00:41:49,729 En dag ville låsene møde deres nøgler, 416 00:41:49,812 --> 00:41:52,979 og en dag ville Isabel åbne sin mors kuffert 417 00:41:53,479 --> 00:41:55,271 og gøre krav på sin belønning. 418 00:41:55,979 --> 00:41:57,396 Deres begges belønning. 419 00:41:57,812 --> 00:42:00,521 Og dag efter dag, nat efter nat… 420 00:42:01,646 --> 00:42:04,771 …efter uendeligt lang tid skete det endelig. 421 00:43:01,479 --> 00:43:06,854 Da hun så sin mand, så hun ikke tidens tand, kun hans sorg. 422 00:43:07,646 --> 00:43:08,479 Kun det. 423 00:43:09,062 --> 00:43:10,896 Hun blev overvældet, og hun… 424 00:43:12,187 --> 00:43:13,854 …sov og ventede. 425 00:43:35,271 --> 00:43:38,187 De begravede lady Perdita og startede et nyt liv. 426 00:43:39,187 --> 00:43:43,854 Forretningen var færdig, godset var tabt. Om ikke juridisk, så åndeligt. 427 00:43:44,354 --> 00:43:46,271 De flyttede væk herfra, 428 00:43:46,354 --> 00:43:51,062 solgte godset og fandt et roligere liv. Et mindre, kun til de to. 429 00:43:51,729 --> 00:43:53,062 De to, og også… 430 00:43:54,312 --> 00:43:55,146 …Viola. 431 00:43:56,146 --> 00:43:59,146 Endelig kunne hun være sammen med dem begge. 432 00:43:59,687 --> 00:44:01,771 Hendes mand, hendes datter. 433 00:44:01,854 --> 00:44:05,687 Pyt med, de ikke kunne se hende, røre hende eller høre hende. 434 00:44:06,271 --> 00:44:09,937 Pyt med det. Hun var sammen med dem, og kun det betød noget. 435 00:44:12,771 --> 00:44:16,604 De forlod Bly og efterlod resten af deres ejendele. 436 00:44:17,104 --> 00:44:19,979 Hendes belønning for alle årene i isolation. 437 00:44:20,479 --> 00:44:23,812 For al smerten i hendes trætte hjerte. 438 00:44:23,896 --> 00:44:29,646 Men Arthur var blevet en overtroisk mand og havde set skrækken i Perditas ansigt. 439 00:44:29,896 --> 00:44:34,437 Hans overtro var ulogisk, men han var alligevel overbevist. 440 00:44:34,521 --> 00:44:36,729 En forbandelse tog hans anden hustru, 441 00:44:36,812 --> 00:44:40,562 og han ville ikke risikere, datteren faldt i de iskolde kløer. 442 00:44:40,646 --> 00:44:42,646 Hans datter eller nogen anden. 443 00:44:51,521 --> 00:44:55,146 Den endelige fornærmelse ved at blive smidt i sumpet vand, 444 00:44:55,229 --> 00:44:57,479 mens datteren var ved at blive voksen, 445 00:44:57,896 --> 00:44:59,937 At de forlod hende helt… 446 00:45:03,229 --> 00:45:05,146 Den knuste Violas hjerte. 447 00:45:06,729 --> 00:45:10,104 Følelsen af at blive trukket imod et andet sted, 448 00:45:10,187 --> 00:45:14,062 et overjordisk rige, var falmet i årene siden hendes død. 449 00:45:14,146 --> 00:45:16,937 men nu afviste hun den helt. 450 00:45:17,021 --> 00:45:19,396 Med hver en smule af hendes store vilje, 451 00:45:19,854 --> 00:45:25,479 som da hun var syg, og imod al fornuft nægtede Viola at gå bort. 452 00:45:26,604 --> 00:45:30,396 Den ældste af Willoughbys døtre, engang lady Lloyd af Bly, 453 00:45:31,146 --> 00:45:34,354 blev tilbage, ville nogen hviske, af ren stædighed. 454 00:45:36,771 --> 00:45:41,312 Trækket fra den næste verden ignoreredes, og hun skabte sin egen tyngdekraft. 455 00:45:41,646 --> 00:45:42,854 Viljens tyngdekraft, 456 00:45:43,437 --> 00:45:46,396 der skulle ændre området ved Bly Manor for evigt. 457 00:45:46,896 --> 00:45:49,396 Og hun sov igen. 458 00:46:01,562 --> 00:46:02,687 Hun vågnede. 459 00:46:13,562 --> 00:46:14,812 Og hun gik rundt. 460 00:46:18,937 --> 00:46:20,687 Som vågnet af et mareridt 461 00:46:20,771 --> 00:46:26,146 gik hun tilbage til sit hjem og følte hver gang, at det var en drøm. 462 00:46:29,979 --> 00:46:32,021 At hvis hun gik til soveværelset, 463 00:46:32,521 --> 00:46:34,854 som hun engang delte med sin mand, 464 00:46:35,937 --> 00:46:36,937 sin lille datter, 465 00:46:37,937 --> 00:46:41,229 ville mareridtet måske forsvinde, 466 00:46:41,312 --> 00:46:44,187 og hun kunne bare synke ned i de varme tæpper 467 00:46:44,271 --> 00:46:46,521 og putte sig ind til sin familie, 468 00:46:47,312 --> 00:46:49,229 der havde ventet på hende. 469 00:46:50,229 --> 00:46:53,146 Hun stirrede på den tomme seng… 470 00:46:54,521 --> 00:46:55,687 …og så huskede hun. 471 00:46:58,021 --> 00:47:00,396 Og det at huske smertede hende på ny. 472 00:47:22,812 --> 00:47:24,771 Hendes hjerte knustes på ny, 473 00:47:25,229 --> 00:47:26,562 brændte i hendes bryst, 474 00:47:27,104 --> 00:47:29,812 en smerte, hun håbede, ville forsvinde med 475 00:47:30,062 --> 00:47:32,771 det kolde, mudrede vand ved hendes nye gods. 476 00:47:33,312 --> 00:47:34,271 Hendes nye hjem. 477 00:47:36,271 --> 00:47:38,229 Således sov hun, 478 00:47:38,771 --> 00:47:39,979 og hun glemte. 479 00:47:40,479 --> 00:47:43,021 Efter at have glemt vågnede hun. 480 00:47:46,354 --> 00:47:47,562 Hun gik rundt. 481 00:47:49,937 --> 00:47:52,354 Hvor mange nætter og hvor mange gåture… 482 00:47:53,146 --> 00:47:54,729 …vidste hun ikke mere. 483 00:47:54,812 --> 00:47:58,979 Hun tænkte kun fremad, kun på sengen, der var hendes mål, 484 00:47:59,062 --> 00:48:02,687 og på den datter, hun troede, hver gang hun vågnede, 485 00:48:02,771 --> 00:48:04,354 ville vente på hende der. 486 00:48:15,937 --> 00:48:18,729 Hun indså ikke engang, at et årti var gået, 487 00:48:19,396 --> 00:48:22,229 eller at efter et udbrud af pest i landsbyen 488 00:48:22,312 --> 00:48:24,229 var det tomme gods karantænested 489 00:48:24,312 --> 00:48:27,646 for hostedøden, der raserede hendes tidligere lokalområde. 490 00:48:29,729 --> 00:48:30,646 Hvor er hun? 491 00:48:35,812 --> 00:48:37,062 Hvad gør du herinde? 492 00:48:42,771 --> 00:48:46,354 Her er ikke sikkert. Du skal bære beskyttelse i denne fløj… 493 00:48:47,562 --> 00:48:48,396 Hvor? 494 00:48:52,437 --> 00:48:54,104 Og da pestlægen døde, 495 00:48:54,646 --> 00:48:58,854 blev han straks glemt, og der skete noget sært. 496 00:48:59,646 --> 00:49:02,604 Hendes tyngdekraft, hendes opfundne tyngdekraft, 497 00:49:02,687 --> 00:49:06,146 som bandt hende til grunden og til hendes skærsild, 498 00:49:07,146 --> 00:49:08,979 kunne også binde andre. 499 00:49:10,187 --> 00:49:13,979 Hun sov, og som det sker, når man drømmer, glemte hun. 500 00:49:14,896 --> 00:49:17,312 Og efter at have glemt vågnede hun. 501 00:49:19,896 --> 00:49:20,854 Hun gik rundt. 502 00:49:34,396 --> 00:49:37,396 Viola bemærkede svagt, da de forsøgte sig med eksorcisme. 503 00:49:43,562 --> 00:49:47,562 Den stakkels præst var den anden, der kom på tværs af Viola. 504 00:49:51,937 --> 00:49:52,979 Hun sov 505 00:49:53,562 --> 00:49:56,729 og glemte og glemte. 506 00:49:57,437 --> 00:49:58,729 Og med glemslen 507 00:49:59,187 --> 00:50:01,312 følger en uhyrlig lidelse. 508 00:50:02,771 --> 00:50:04,521 Alle ting forsvinder. 509 00:50:04,604 --> 00:50:09,021 Alle ting. Hud, sten, endda stjernerne. 510 00:50:09,104 --> 00:50:12,729 Tiden tager alle ting. Sådan fungerer verden. 511 00:50:12,812 --> 00:50:18,479 Fortiden fortoner sig, minder falmer, og det gør ånden også. 512 00:50:18,937 --> 00:50:20,479 Alt forsvinder med tiden. 513 00:50:21,187 --> 00:50:22,146 Selv sjælen. 514 00:50:24,521 --> 00:50:27,812 Vågne, gå rundt, glemme endnu mere. 515 00:50:28,771 --> 00:50:29,854 Hendes navn, glemt. 516 00:50:30,354 --> 00:50:32,271 Hendes søsters navn, glemt. 517 00:50:32,854 --> 00:50:36,771 Som minderne forlod hende, forsvandt også hendes ansigt. 518 00:50:37,687 --> 00:50:39,104 Hun huskede så lidt, 519 00:50:39,687 --> 00:50:43,312 at hun en nat fandt et barn i sin datters gamle seng 520 00:50:43,396 --> 00:50:46,396 og kunne ikke huske, hvem hun håbede at se. 521 00:50:46,896 --> 00:50:49,646 Hun anede kun svagt, at hun var gået hertil 522 00:50:50,062 --> 00:50:54,021 i håbet om at finde et barn, og her var der et barn. 523 00:50:54,521 --> 00:50:56,312 Det måtte være det, hun søgte. 524 00:50:57,646 --> 00:50:58,479 Det måtte det. 525 00:51:00,729 --> 00:51:03,646 Hun sov, og hun falmede. 526 00:51:04,146 --> 00:51:06,479 Og falmede og falmede. 527 00:51:08,021 --> 00:51:09,521 Det gjorde de andre også. 528 00:51:10,771 --> 00:51:12,687 De sjæle, hun bandt omkring sig. 529 00:51:15,021 --> 00:51:18,729 De uheldige fanget i det sorte hul, hun havde gjort Bly til. 530 00:51:22,146 --> 00:51:23,521 De falmede også. 531 00:51:36,646 --> 00:51:39,979 Den ældste af Willoughbys døtre, engang lady Lloyd af Bly, 532 00:51:40,062 --> 00:51:43,021 nu bare en tanke, bare en følelse, 533 00:51:43,104 --> 00:51:47,896 slet ikke en kvinde eller et menneske, ikke et navn eller et ansigt. 534 00:51:48,437 --> 00:51:50,104 Bare behov. Behov… 535 00:51:50,854 --> 00:51:51,854 …og ensomhed. 536 00:51:52,646 --> 00:51:53,521 Og raseri. 537 00:51:54,104 --> 00:51:55,812 Hendes skæbne var et mareridt. 538 00:51:56,604 --> 00:51:58,687 En skæbne, alle på Bly led. 539 00:51:59,271 --> 00:52:03,229 Som Violas engang søster led og nu var glemt på loftet. 540 00:52:03,312 --> 00:52:08,104 Uvidende om, at hun havde en søster, hun kunne myrde eller blive myrdet af. 541 00:52:10,021 --> 00:52:14,271 En skæbne, alle led, der var uheldige nok til at komme på tværs af hende. 542 00:52:14,729 --> 00:52:15,562 Stop. 543 00:52:16,646 --> 00:52:17,479 Stop! 544 00:52:18,812 --> 00:52:20,687 En skæbne, en oppasser led 545 00:52:21,312 --> 00:52:22,687 så mange år senere. 546 00:52:24,354 --> 00:52:27,937 En skæbne, der endda overgik dem, som døde af andre grunde der 547 00:52:28,437 --> 00:52:31,104 og blev bundet af Violas tyngdekraft, 548 00:52:32,104 --> 00:52:34,521 selvom hendes kolde fingre ikke rørte dem. 549 00:52:38,521 --> 00:52:42,271 Intet håb for nogen, der uheldigvis døde på godsets grund. 550 00:52:44,312 --> 00:52:46,396 Intet håb for Blys ofre, 551 00:52:46,479 --> 00:52:48,104 om de var ofre for skæbnen, 552 00:52:48,854 --> 00:52:49,687 laster, 553 00:52:50,687 --> 00:52:53,062 eller sygdom eller hinanden. 554 00:52:57,729 --> 00:53:00,187 Og intet håb åbenbart for den unge au pair… 555 00:53:01,896 --> 00:53:05,229 …der var raget uklar med så mange af de døde, 556 00:53:05,562 --> 00:53:08,104 de stakkels beboere i det sorte hul, 557 00:53:09,062 --> 00:53:11,521 og til sidst trådte ud på sin skæbnes vej. 558 00:54:33,396 --> 00:54:36,312 Tekster af: Pia C Hvid