1
00:00:07,187 --> 00:00:09,312
EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX
2
00:01:22,896 --> 00:01:24,479
-Løb.
-Hvad med Miles?
3
00:01:24,562 --> 00:01:26,979
Det er okay. Vi må væk herfra.
4
00:01:27,646 --> 00:01:30,521
-Hvor skal vi hen?
-Ingen anelse. Hvor som helst.
5
00:01:30,729 --> 00:01:32,771
-Flora!
-Nej! Jeg kan ikke lide legen!
6
00:01:32,854 --> 00:01:35,146
-Jeg skal ingen steder!
-Flora!
7
00:01:35,229 --> 00:01:36,604
Du kan ikke tvinge mig!
8
00:01:37,396 --> 00:01:39,646
-Kom nu! Vi må væk!
-Miles, hvor er du?
9
00:01:59,896 --> 00:02:02,229
Omkring midten af det 17. århundrede…
10
00:02:06,729 --> 00:02:09,979
…boede der i provinsen Hampshire
en enkemand.
11
00:02:11,646 --> 00:02:16,354
Hans navn er uden betydning,
så jeg vil kalde ham mr. Willoughby.
12
00:02:16,896 --> 00:02:20,021
Et navn, der som hans eget
lyder yderst respektabelt.
13
00:02:22,521 --> 00:02:25,229
Han var blevet enkemand
efter seks års ægteskab
14
00:02:25,312 --> 00:02:27,896
og viede sit liv til sine efterkommere.
15
00:02:28,437 --> 00:02:31,979
To døtre født med fem år imellem.
16
00:02:32,562 --> 00:02:33,854
Den ældste, Viola,
17
00:02:34,604 --> 00:02:36,312
den yngste, Perdita,
18
00:02:36,396 --> 00:02:41,062
til minde om en lille pige født imellem
dem, som blot levede nogle få uger.
19
00:02:43,896 --> 00:02:47,729
Da faren var død,
havde de akut brug for at gifte sig.
20
00:02:49,062 --> 00:02:53,812
Da begge var piger, ville de miste
kontrollen over mr. Willoughbys økonomi.
21
00:02:54,646 --> 00:02:56,229
Og over godset i Bly.
22
00:02:57,062 --> 00:02:58,771
Deres hjem hele livet.
23
00:03:05,437 --> 00:03:07,479
Dengang havde kvinder intet.
24
00:03:08,646 --> 00:03:11,521
Ingen nutid eller fremtid
uden bånd til en mand.
25
00:03:13,729 --> 00:03:15,812
Så de var atter som små piger.
26
00:03:17,437 --> 00:03:20,146
Men nu havde de kun hinanden.
27
00:03:24,812 --> 00:03:29,229
På det tidspunkt var søstrene
i deres spæde og blomstrende ungdom.
28
00:03:29,854 --> 00:03:31,771
Perdita var så sød,
29
00:03:32,271 --> 00:03:33,479
Viola var klog.
30
00:03:34,271 --> 00:03:37,312
Og Viola havde naturligvis
de fineste kjoler.
31
00:03:37,396 --> 00:03:38,271
Altid.
32
00:03:39,021 --> 00:03:43,146
Blandt de unge mænd, deres venner
og naboer var der mange gode folk.
33
00:03:43,979 --> 00:03:46,896
Flere engagerede bejlere
og et par stykker,
34
00:03:46,979 --> 00:03:49,896
der havde ry for at være charmører
35
00:03:50,687 --> 00:03:51,937
eller kvindebedårere.
36
00:03:52,479 --> 00:03:54,604
Men Viola vidste, hvad de var.
37
00:03:55,146 --> 00:03:58,604
Griske, opportunister, gribbe.
38
00:04:00,604 --> 00:04:03,479
Gribbe klar til at pille hendes fars lig.
39
00:04:04,604 --> 00:04:06,812
Plyndre hans rigdomme via hans døtre.
40
00:04:07,729 --> 00:04:12,687
Nej, Bly skulle blive i familien,
og søstrene skulle styre det.
41
00:04:13,187 --> 00:04:15,354
Ellers ville alt gå tabt med faren.
42
00:04:18,271 --> 00:04:21,312
Deraf fulgte Violas invitation
til en fjern slægtning.
43
00:04:22,854 --> 00:04:24,729
En mr. Arthur Lloyd.
44
00:04:27,521 --> 00:04:29,396
Han var ikke specielt ærværdig.
45
00:04:30,604 --> 00:04:34,396
Han var dog en ærlig, beslutsom
og intelligent ung mand.
46
00:04:35,312 --> 00:04:36,896
Han var rig på penge,
47
00:04:37,521 --> 00:04:39,271
helbred og komfortable håb.
48
00:04:39,771 --> 00:04:42,271
Og hans lille pulje
af uudnyttede følelser.
49
00:04:45,854 --> 00:04:48,854
Viola havde sikret sig,
at hun var væk, når han kom.
50
00:04:49,687 --> 00:04:54,937
Derfor måtte Perdita underholde ham,
imens Viola trak tiden ud,
51
00:04:55,021 --> 00:04:57,271
og dermed indså, han var en gentleman.
52
00:04:58,146 --> 00:05:01,604
Hans ansigt var flot.
Han var belæst og berejst.
53
00:05:01,687 --> 00:05:04,521
Han talte fransk, spillede fløjte
54
00:05:04,604 --> 00:05:07,437
og læste bibelvers op yderst smagfuldt.
55
00:05:09,437 --> 00:05:13,479
Og lige da Perdita begyndte at få
ægte interesse i den unge mand…
56
00:05:20,312 --> 00:05:24,979
…forklarede Viola forsinkelsen
med en tvist om ubetalt leje.
57
00:05:25,062 --> 00:05:27,937
Nogle havde udnyttet farens bortgang
58
00:05:28,021 --> 00:05:30,604
og antog ikke,
hun kunne styre regnskaberne.
59
00:05:31,604 --> 00:05:34,812
Det var nu sandt,
men samtidig spil for galleriet.
60
00:05:35,937 --> 00:05:39,104
Faktisk var alle detaljer
ved Violas ankomst opstillet.
61
00:05:39,687 --> 00:05:44,687
Sveden fra rideturen, hendes uglede hår,
forretningen og regnskaberne.
62
00:05:45,146 --> 00:05:49,187
Ridestøvlerne i foyeren.
Selv portrættet bag hende,
63
00:05:49,271 --> 00:05:52,937
som hun bestilte
som en del af budskabet til Arthur.
64
00:05:53,021 --> 00:05:58,812
Han ville måske ægte hende eller søsteren,
men hun var den sande leder af Bly,
65
00:05:59,229 --> 00:06:01,021
og hun bestemte tingenes gang.
66
00:06:02,479 --> 00:06:06,437
Det var et lille bryllup
passende for en forretningsaftale.
67
00:06:06,937 --> 00:06:08,562
Et fint resultat for Viola,
68
00:06:09,062 --> 00:06:11,646
der ville beholde kontrollen over Bly,
69
00:06:12,354 --> 00:06:16,812
og et godt resultat for Perdita,
der altid havde nydt sin position.
70
00:06:16,896 --> 00:06:19,437
…tager dig til ægtehustru fra denne dag
71
00:06:20,229 --> 00:06:23,062
i medgang og modgang,
72
00:06:23,521 --> 00:06:25,021
i gode som i dårlige tider,
73
00:06:25,729 --> 00:06:27,937
at elske og ære dig,
74
00:06:28,604 --> 00:06:30,062
til døden os skiller.
75
00:06:33,479 --> 00:06:36,021
I henhold til Guds hellige bud…
76
00:06:37,979 --> 00:06:41,146
…sværger jeg dig min troskab.
77
00:06:44,646 --> 00:06:48,646
Jeg, Viola, tager dig, Arthur,
til ægtemand
78
00:06:49,437 --> 00:06:51,562
fra denne dag,
79
00:06:52,021 --> 00:06:56,312
i modgang og modgang,
i gode som dårlige tider,
80
00:06:56,687 --> 00:06:58,771
at elske og ære dig…
81
00:07:01,271 --> 00:07:02,687
…til døden os skiller.
82
00:07:04,729 --> 00:07:05,896
Og adlyde.
83
00:07:06,354 --> 00:07:09,437
At elske, ære og adlyde.
84
00:07:15,229 --> 00:07:18,187
Præsten troede,
det var en uskyldig udeladelse.
85
00:07:18,271 --> 00:07:19,271
Det var det ikke.
86
00:07:19,687 --> 00:07:22,812
Ikke overraskende for Perdita,
der kendte hende bedst.
87
00:07:23,562 --> 00:07:28,771
Ej heller for Gud, tænkte Perdita,
da Violas strategiske bånd blev velsignet.
88
00:07:28,854 --> 00:07:30,771
Han havde jo skabt hende sådan.
89
00:08:05,979 --> 00:08:08,521
Da forretningsaftalen var indgået,
90
00:08:08,604 --> 00:08:12,521
og godset var reddet,
trak unge Viola sig ind i sig selv.
91
00:08:14,187 --> 00:08:15,021
Hun sov.
92
00:08:17,604 --> 00:08:18,479
Hun vågnede.
93
00:08:21,104 --> 00:08:23,062
Måske var det rummet, tænkte hun.
94
00:08:23,521 --> 00:08:27,854
Det var hendes mors rum.
Forældrenes seng, nu hendes.
95
00:08:30,771 --> 00:08:33,896
Overvældet af en rastløshed,
hun ikke kendte,
96
00:08:34,979 --> 00:08:36,021
gik hun rundt.
97
00:08:41,312 --> 00:08:42,396
Hun sov.
98
00:08:45,187 --> 00:08:46,271
Hun vågnede.
99
00:08:49,104 --> 00:08:50,146
Hun gik rundt.
100
00:08:53,229 --> 00:08:55,187
Måske var det ikke rummet.
101
00:08:56,146 --> 00:08:58,229
Nej, måske var det noget andet.
102
00:09:03,687 --> 00:09:05,896
Viola fandt, at ud over formålet
103
00:09:06,604 --> 00:09:09,604
indeholdt ægteskabet måske
alligevel lidt kærlighed.
104
00:09:26,187 --> 00:09:28,604
Jeg har ingen sukkersøde ord.
105
00:09:29,812 --> 00:09:31,146
Det er hårdt derude.
106
00:09:33,271 --> 00:09:34,687
Men du er hårdere.
107
00:09:37,146 --> 00:09:38,354
Bly tilhører dig.
108
00:09:38,979 --> 00:09:41,479
De vil prøve at tage det fra dig
som fra mig.
109
00:09:42,729 --> 00:09:44,562
Jeg vil ikke lade dem gøre det.
110
00:09:46,312 --> 00:09:49,062
I stedet vil vi flytte bjerge, min pige.
111
00:09:51,104 --> 00:09:52,146
Det er dig.
112
00:09:53,854 --> 00:09:54,896
Det er mig.
113
00:09:56,646 --> 00:09:57,479
Det er os.
114
00:10:06,021 --> 00:10:07,729
Det var de glade tider,
115
00:10:08,187 --> 00:10:09,562
efter Isabel blev født.
116
00:10:10,812 --> 00:10:14,646
Men intet varer ved,
og alt forandres med tiden.
117
00:10:14,729 --> 00:10:19,479
Forandring melder ofte ikke sin ankomst.
Den skilter ikke med sit komme.
118
00:10:19,979 --> 00:10:22,104
Nej, forandring kommer snigende.
119
00:10:22,687 --> 00:10:25,062
Når man først indser, den er der,
120
00:10:25,812 --> 00:10:27,854
har den allerede bidt sig fast.
121
00:10:33,396 --> 00:10:34,521
Hvad Viola angik…
122
00:10:36,312 --> 00:10:42,187
…begyndte mistanken i det små
som en ubetydelig kildren i lungerne.
123
00:10:44,229 --> 00:10:49,229
Viola nærede stor kærlighed til tøj
og den bedste smag i verden.
124
00:10:49,604 --> 00:10:51,521
En smag, hendes mand opmuntrede.
125
00:10:52,271 --> 00:10:55,604
Utallige meter glinsende silke og satin,
126
00:10:55,687 --> 00:11:01,771
af musselin, fløjl og blonde
fra hele verden og til alle mulige priser.
127
00:11:01,854 --> 00:11:05,687
Nogle så sjældne og fyldige,
som var de spundet af ædelstenstråde,
128
00:11:06,062 --> 00:11:08,479
kom i hendes snedige hænder
129
00:11:08,562 --> 00:11:10,937
uden ét pralende ord fra hendes læber.
130
00:11:14,771 --> 00:11:17,729
Fra hendes læber kom kun den sygdom…
131
00:11:19,854 --> 00:11:22,271
…der til sidst umuligt kunne ignoreres.
132
00:12:07,729 --> 00:12:08,979
Det er ikke pest.
133
00:12:09,062 --> 00:12:10,187
Gudskelov.
134
00:12:12,229 --> 00:12:15,354
Men det er ikke godt nyt.
Hun har lungesyge.
135
00:12:16,354 --> 00:12:17,646
-Hvad bet…
-Hvor længe?
136
00:12:17,729 --> 00:12:19,937
-Hvad betyder det?
-Hvor længe?
137
00:12:20,021 --> 00:12:21,896
Måneder. Højst måneder.
138
00:12:23,021 --> 00:12:25,604
Jeg ville holde hende
adskilt fra jer andre.
139
00:12:26,187 --> 00:12:27,312
Vores datter.
140
00:12:28,146 --> 00:12:29,979
Hun kan ikke sove uden sin mor.
141
00:12:30,479 --> 00:12:31,604
Adskilt.
142
00:12:32,021 --> 00:12:33,521
Du skal behandle hende.
143
00:12:34,229 --> 00:12:35,062
Kurere hende.
144
00:12:35,146 --> 00:12:37,771
-Jeg ved ikke, om jeg kan.
-Det skal du.
145
00:12:38,937 --> 00:12:41,104
Det skal du, må Gud stå dig bi.
146
00:12:54,562 --> 00:12:55,396
Nej.
147
00:12:56,354 --> 00:12:57,979
Jeg vil ligge i vores seng.
148
00:12:58,854 --> 00:13:00,187
Det går ikke, elskede.
149
00:13:01,562 --> 00:13:03,937
Jeg vil ligge i vores seng.
150
00:13:04,979 --> 00:13:05,812
Arthur.
151
00:13:08,021 --> 00:13:09,646
-Vær nu sød.
-Isabel.
152
00:13:11,104 --> 00:13:12,104
Tænk på Isabel.
153
00:14:27,312 --> 00:14:28,979
Da alt var prøvet uden held,
154
00:14:29,396 --> 00:14:31,229
kom præsten igen til Bly.
155
00:14:32,812 --> 00:14:35,479
Men nu for at udføre
et langt tristere ritual
156
00:14:36,104 --> 00:14:39,187
end den gyldne sang om ægteskab,
han sang sidst.
157
00:14:39,271 --> 00:14:42,437
"Jeg går bort
og gør en plads rede for jer…
158
00:14:43,604 --> 00:14:45,646
…og jeg kommer igen…
159
00:14:46,896 --> 00:14:49,312
…og tager jer til mig…
160
00:14:50,521 --> 00:14:54,229
…for at også I skal være, hvor jeg er."
161
00:14:57,479 --> 00:14:58,312
Søster…
162
00:14:59,229 --> 00:15:01,229
…du skal gentage ritualet.
163
00:15:02,396 --> 00:15:04,021
Sig ordene efter mig.
164
00:15:05,437 --> 00:15:08,229
"Jeg går bort
og gør en plads rede til jer…
165
00:15:10,396 --> 00:15:13,854
…og jeg kommer igen og tager jer til mig…
166
00:15:14,854 --> 00:15:18,479
…for at også I skal være, hvor jeg er."
167
00:15:19,854 --> 00:15:22,229
Åh, søster. Lad os prøve igen.
168
00:15:24,437 --> 00:15:27,479
Jeg går bort
og gør en plads rede for jer…
169
00:15:27,562 --> 00:15:28,521
Nej.
170
00:15:29,437 --> 00:15:30,354
Hvad sagde du?
171
00:15:32,187 --> 00:15:33,021
Nej.
172
00:15:34,479 --> 00:15:35,729
Jeg går ikke bort.
173
00:15:39,437 --> 00:15:40,812
Bare sig til din gud…
174
00:15:41,854 --> 00:15:46,396
…at jeg ikke går bort.
175
00:15:49,521 --> 00:15:52,187
Viola, du skal gentage ritualet.
176
00:15:53,271 --> 00:15:57,021
Det handler ikke længere om din krop,
min elskede.
177
00:15:57,771 --> 00:16:00,062
Det er din sjæl, vi skal behandle.
178
00:16:00,146 --> 00:16:03,021
-Det er din sjæl, der bekymrer mig.
-Nej.
179
00:16:03,104 --> 00:16:04,396
Perdita, nej.
180
00:16:04,479 --> 00:16:06,021
Sig det til dem, søster.
181
00:16:06,104 --> 00:16:09,104
Sig det til denne præst og den gud,
han ærer.
182
00:16:09,604 --> 00:16:10,562
Sig "nej".
183
00:16:10,646 --> 00:16:13,729
Gud ønsker, hendes sjæl er ren,
når hun kommer til Ham.
184
00:16:13,812 --> 00:16:15,062
Han burde vide bedre.
185
00:16:15,604 --> 00:16:17,146
Han skabte hende sådan.
186
00:16:18,021 --> 00:16:20,729
Siger hun, hun ikke går bort,
gør hun det ikke.
187
00:16:27,604 --> 00:16:32,521
Tiden tænkte ikke på hende.
Dage og uger til måneder og år.
188
00:16:32,604 --> 00:16:34,062
Rundt og rundt om solen
189
00:16:34,146 --> 00:16:35,979
gik de ligeglade planeter.
190
00:16:37,187 --> 00:16:38,021
Og så…
191
00:16:38,437 --> 00:16:39,271
Isabel.
192
00:16:40,146 --> 00:16:43,229
…efter fem gange rundt om solen
var alt forandret.
193
00:16:43,312 --> 00:16:44,146
Isabel.
194
00:16:44,854 --> 00:16:46,604
Et par minutter mere?
195
00:16:46,687 --> 00:16:48,687
Du kan ikke engang læse den bog.
196
00:16:48,771 --> 00:16:51,187
-Jeg kan læse nok.
-I seng.
197
00:16:52,062 --> 00:16:53,979
Som jeg har sagt før, tre gange.
198
00:16:59,187 --> 00:17:00,021
Nej.
199
00:17:00,562 --> 00:17:01,521
En hurtig dans.
200
00:17:01,604 --> 00:17:03,896
-Nej.
-Så kun én.
201
00:17:03,979 --> 00:17:06,979
-Men det er hendes sengetid.
-Kun én.
202
00:17:08,271 --> 00:17:09,312
Den herre.
203
00:17:15,854 --> 00:17:16,812
Der ser du.
204
00:17:16,896 --> 00:17:18,854
Du er ved at være god til det.
205
00:17:19,562 --> 00:17:21,312
Jeg tror, du er næsten klar.
206
00:17:22,646 --> 00:17:25,104
-Vi behøver musik.
-Det gør vi ikke.
207
00:17:25,687 --> 00:17:28,979
For at lære at danse behøver vi kun tal.
208
00:17:32,521 --> 00:17:37,396
En, to, tre.
209
00:17:37,479 --> 00:17:39,312
Trin, to, tre.
210
00:17:39,396 --> 00:17:40,604
Drej, to, tre.
211
00:17:40,687 --> 00:17:43,437
Tante, vi har brug for musik, ikke?
212
00:17:43,521 --> 00:17:45,604
Vi har brug for søvn.
213
00:17:45,687 --> 00:17:47,646
Du er så frygteligt kedelig.
214
00:17:48,354 --> 00:17:49,312
Er jeg?
215
00:17:50,021 --> 00:17:51,854
Kan du overhovedet danse?
216
00:17:51,937 --> 00:17:54,312
Jeg kan godt danse, unge frøken.
217
00:17:54,396 --> 00:17:56,062
Det har jeg aldrig set.
218
00:17:56,146 --> 00:17:57,521
Der fik hun dig, Perdi.
219
00:17:58,104 --> 00:17:59,687
Jeg kan udmærket danse.
220
00:18:01,104 --> 00:18:03,187
-Åh, nej…
-Bare én.
221
00:18:05,062 --> 00:18:07,729
Lad os vise pigen,
hvordan man danser rigtigt.
222
00:18:22,479 --> 00:18:25,896
En, to, tre.
223
00:18:25,979 --> 00:18:27,562
Trin, to, tre.
224
00:18:27,646 --> 00:18:29,854
Drej, to, tre.
225
00:18:29,937 --> 00:18:34,521
En, to, tre.
226
00:18:51,479 --> 00:18:55,146
Viola havde overgået forudsigelserne
fra både læger og præster.
227
00:18:55,479 --> 00:18:59,354
Holdt i live, ville nogen hviske,
alene af sin stædighed.
228
00:18:59,854 --> 00:19:00,729
Mor, du er vågen!
229
00:19:00,812 --> 00:19:04,104
Isabel, du ved,
du ikke må være for tæt på mor.
230
00:19:04,187 --> 00:19:06,562
Hvorfor er du oppe? Du kan blive forkølet.
231
00:19:06,646 --> 00:19:08,729
Jeg ville med til ballet.
232
00:19:09,812 --> 00:19:12,979
Lad os få dig tilbage til værelset.
Jeg laver urtete.
233
00:19:13,062 --> 00:19:15,937
Jeg vil ikke have te,
men tale med min datter.
234
00:19:45,479 --> 00:19:46,354
Få mig i seng.
235
00:19:49,021 --> 00:19:49,854
Naturligvis.
236
00:20:22,146 --> 00:20:24,062
-Undskyld.
-Det behøves ikke.
237
00:20:24,146 --> 00:20:26,479
-Jeg kan danse med ham.
-Det ved jeg.
238
00:20:27,687 --> 00:20:29,604
Jeg kan danse med min egen mand.
239
00:20:31,729 --> 00:20:33,896
Det behøver du ikke gøre for mig.
240
00:20:34,896 --> 00:20:36,687
Hverken det eller noget andet.
241
00:20:37,229 --> 00:20:38,229
Aldrig.
242
00:20:42,271 --> 00:20:43,354
Sov godt, søster.
243
00:20:48,146 --> 00:20:51,146
Nogle landsbyboere sagde,
døden kom efter Viola.
244
00:20:51,729 --> 00:20:54,646
Hver nat, faktisk, i de første år.
245
00:20:55,146 --> 00:21:00,312
En mørk vogn trukket af en rødøjet hest
blev afvist ved døren til godset.
246
00:21:01,187 --> 00:21:05,062
Den mørke vogn og dens kusk
blev faktisk afvist så ofte,
247
00:21:05,854 --> 00:21:08,062
at den ikke tog til godset igen.
248
00:21:16,604 --> 00:21:19,271
Min elskede og jeg lå
249
00:21:20,437 --> 00:21:23,062
Under den store grædepil
250
00:21:24,896 --> 00:21:27,896
Men nu jeg alene ligge må
251
00:21:29,104 --> 00:21:31,937
Og græde ved træet
252
00:21:33,021 --> 00:21:37,104
Jeg synger: "Åh, pile-hvile"
253
00:21:38,104 --> 00:21:41,354
Ved træet, der græder med mig
254
00:21:42,354 --> 00:21:46,271
Jeg synger: "Åh, pile-hvile"
255
00:21:47,104 --> 00:21:51,021
Til min elskede vender tilbage
256
00:22:08,771 --> 00:22:11,687
-Jeg vil sove hos hende.
-Det kan du ikke, Viola.
257
00:22:11,896 --> 00:22:13,521
Jeg har det bedre i dag.
258
00:22:14,104 --> 00:22:17,521
Det siger du hver dag,
og du ser værre og værre ud.
259
00:22:22,021 --> 00:22:24,146
Fruen på Bly Manor.
260
00:22:24,229 --> 00:22:25,979
-Jeg har ingen ambition.
-Løgn.
261
00:22:26,062 --> 00:22:29,229
-Viola, det har jeg ikke.
-Løgner.
262
00:22:34,687 --> 00:22:38,062
Hvis han af og til ser på mig,
er det, fordi han er ensom.
263
00:22:38,396 --> 00:22:39,646
Han er et menneske.
264
00:22:40,062 --> 00:22:44,604
For i de sidste fem år har hans eneste
ægteskabelige pligt været at sørge.
265
00:22:54,646 --> 00:22:56,771
-Jeg tillader det ikke.
-Nej.
266
00:22:57,437 --> 00:22:58,812
Det har jeg bemærket.
267
00:23:01,604 --> 00:23:03,187
Du bør tænke på hende, Vi.
268
00:23:04,437 --> 00:23:05,396
Tænk på Isabel.
269
00:23:06,562 --> 00:23:09,979
Hvad står hun tilbage med?
Hvilke minder har hun om dig?
270
00:23:10,062 --> 00:23:12,729
Skal det være dette? Denne udgave af dig?
271
00:23:14,354 --> 00:23:17,062
Elsker du hende, bør det være alt andet.
272
00:23:26,771 --> 00:23:30,146
Lige før sjette år af Violas levende død
273
00:23:30,229 --> 00:23:33,146
bad hun om at få bragt
alle smykker og alt tøj,
274
00:23:33,229 --> 00:23:35,854
hun havde samlet sammen, før hun blev syg.
275
00:24:26,396 --> 00:24:28,646
Jeg skal ikke begraves med mine ringe
276
00:24:29,146 --> 00:24:30,229
eller mine kjoler.
277
00:24:31,604 --> 00:24:35,062
Mine ringe, mine blonder og mit silke.
278
00:24:36,896 --> 00:24:40,854
Jeg kan nu uden forfængelighed sige,
at jeg er færdig med det.
279
00:24:44,104 --> 00:24:46,562
Det vil være en god arv til vores datter.
280
00:24:49,396 --> 00:24:50,771
Så du skal beholde det.
281
00:24:51,937 --> 00:24:54,146
Pas på det for hende.
282
00:24:55,062 --> 00:24:56,604
Til hun kan passe det.
283
00:24:59,437 --> 00:25:00,604
De er indhyllet…
284
00:25:01,604 --> 00:25:03,146
…dækket af rosenblade.
285
00:25:04,354 --> 00:25:07,646
Det bevarer farverne i sødmet mørke.
286
00:25:09,104 --> 00:25:10,771
Lover du mig det, Arthur?
287
00:25:12,687 --> 00:25:14,021
Hvilket?
288
00:25:14,104 --> 00:25:16,229
Lov, at du gemmer det til hende?
289
00:25:17,187 --> 00:25:20,562
At du beholder nøglen
og aldrig giver den til nogen,
290
00:25:21,229 --> 00:25:23,896
kun til vores barn.
291
00:25:26,271 --> 00:25:27,104
Lov mig det.
292
00:25:28,396 --> 00:25:29,437
Det lover jeg.
293
00:25:50,729 --> 00:25:53,229
Pengene svandt, som tiden gik,
294
00:25:53,771 --> 00:25:56,062
og Arthur måtte arbejde mere og mere.
295
00:25:56,146 --> 00:26:00,146
Længere og længere væk over havet
til eksotiske og frodige steder.
296
00:26:04,896 --> 00:26:08,021
Da Arthur var væk,
blev al forstillelse lagt væk.
297
00:26:08,771 --> 00:26:10,312
Måske var det tidspunktet.
298
00:26:10,396 --> 00:26:13,687
Måske det faktum,
at alt i verden har et punkt,
299
00:26:13,771 --> 00:26:16,854
hvorefter det ikke kan bære mere.
300
00:26:16,937 --> 00:26:19,521
Men den aften, da Perdita så sin søster,
301
00:26:20,104 --> 00:26:21,479
kom en tanke til hende.
302
00:26:21,896 --> 00:26:24,896
Ordet var kommet til hende
et helt år tidligere,
303
00:26:24,979 --> 00:26:29,396
og som den kildren i Violas lunge
var det vokset i hemmelighed.
304
00:26:29,937 --> 00:26:33,437
Ordet havde overskygget hendes tanker
både nat og dag.
305
00:26:34,146 --> 00:26:37,479
Ordet begyndte i brystet,
som Violas sygdom hos hende.
306
00:26:39,396 --> 00:26:45,271
Det spredte sig, insisterede.
En hvisken i øret, i alle hendes tanker.
307
00:26:45,354 --> 00:26:50,271
Nu sneg ordet sig ned
ad hendes skulder og albue,
308
00:26:50,354 --> 00:26:52,687
indtil det blev vakt til live i hånden.
309
00:26:53,896 --> 00:26:55,687
Ordet var…
310
00:26:56,354 --> 00:26:57,229
…"nåde".
311
00:26:58,146 --> 00:27:00,479
Og ordet var en løgn.
312
00:27:03,312 --> 00:27:06,854
For der var ikke nåde
i hendes tanker eller hjerte,
313
00:27:06,937 --> 00:27:08,521
da hun bevægede hånden.
314
00:27:08,604 --> 00:27:12,521
Det var alle slag og fornærmelser
og alle dage, der var gået.
315
00:27:12,604 --> 00:27:14,937
Hvert øjeblik efter præstens ritual.
316
00:27:15,812 --> 00:27:19,604
Det var et andet ord,
der havde gnavet i hende hele tiden.
317
00:27:19,687 --> 00:27:22,896
Ordet var ikke "nåde",
indså hun til sidst.
318
00:27:22,979 --> 00:27:26,729
Nej, ordet havde altid været…
319
00:27:27,687 --> 00:27:28,521
…"nok".
320
00:28:03,312 --> 00:28:06,812
Arthur bar sorgen værdigt og mandigt.
321
00:28:36,187 --> 00:28:38,479
JEG VOGTER
322
00:28:45,812 --> 00:28:49,896
Om enkemanden,
nu herre på Bly Manor i alle henseender,
323
00:28:49,979 --> 00:28:53,104
blev det snart forudsagt,
at han ville gifte sig igen.
324
00:28:53,354 --> 00:28:55,021
Der var mange unge kvinder,
325
00:28:55,104 --> 00:28:57,812
hvorom man kan sige,
det ikke var deres skyld,
326
00:28:57,896 --> 00:29:03,062
at i seks måneder efter hans hjemkomst
gik forudsigelsen ikke i opfyldelse.
327
00:29:04,271 --> 00:29:07,854
For i Perditas øjne
så han et ekko af Violas.
328
00:29:08,562 --> 00:29:10,187
Og ekkoet blev højere…
329
00:29:11,229 --> 00:29:13,396
…og gjorde ham døv for andre.
330
00:29:15,979 --> 00:29:18,687
De blev gift i stilhed,
som det passede sig,
331
00:29:19,854 --> 00:29:21,187
næsten i hemmelighed,
332
00:29:21,646 --> 00:29:25,021
i håbet om,
som det blev sagt i sjov dengang,
333
00:29:25,104 --> 00:29:27,646
at den afdøde Viola
måske ikke hørte om det.
334
00:29:27,729 --> 00:29:29,396
VIOLA LLOYD 1645-1680
35 ÅR
335
00:29:30,187 --> 00:29:31,562
Og på bryllupsnatten,
336
00:29:31,646 --> 00:29:35,354
da Perdita indtog den seng,
der havde været hendes søsters,
337
00:29:35,437 --> 00:29:38,187
opnåede begge, hvad de ønskede.
338
00:29:39,687 --> 00:29:41,771
Arthur en smuk kvinde,
339
00:29:41,854 --> 00:29:44,562
han kendte lidt til på grund af familien.
340
00:29:45,729 --> 00:29:48,187
Men Perditas ønsker, som I har bemærket,
341
00:29:48,854 --> 00:29:50,646
forblev noget af et mysterium.
342
00:29:54,437 --> 00:29:56,604
I de første tre år af ægteskabet
343
00:29:56,687 --> 00:30:00,062
lykkedes det ikke den nye mrs. Lloyd
at blive mor selv,
344
00:30:02,187 --> 00:30:07,562
og hendes adoptivdatter
nægtede at se hende som en mor.
345
00:30:42,021 --> 00:30:45,104
Arthur tabte for sin del
store pengesummer.
346
00:30:45,896 --> 00:30:49,354
Denne omstændighed krævede
en stor indskrænkning af udgifterne,
347
00:30:50,187 --> 00:30:54,021
og Perdita blev en mindre fin dame,
end hendes søster havde været.
348
00:30:57,646 --> 00:30:59,146
Hun havde for længst indset,
349
00:30:59,229 --> 00:31:03,687
at søsterens enorme garderobe
var blevet båndlagt til hendes datter
350
00:31:04,354 --> 00:31:08,187
og hensygnede i utaknemmeligt mørke
på det støvede loft.
351
00:31:09,437 --> 00:31:12,396
Det var modbydeligt at tænke på,
at det udsøgte tøj
352
00:31:12,479 --> 00:31:15,646
skulle vente på en lille piges ordrer,
353
00:31:16,146 --> 00:31:17,021
og dermed,
354
00:31:17,854 --> 00:31:19,979
på seksårsdagen for Violas død…
355
00:31:22,354 --> 00:31:24,229
…havde Perdita fået nok.
356
00:31:25,437 --> 00:31:26,896
Huset er forfaldent.
357
00:31:27,687 --> 00:31:29,354
Økonomien er en katastrofe.
358
00:31:30,187 --> 00:31:33,187
Vi har løsningen lige over vores hoveder.
359
00:31:33,896 --> 00:31:36,312
Vi har ikke råd til en husholderske mere.
360
00:31:36,396 --> 00:31:39,646
og over os, låst væk,
ligger silke, smykker og linned.
361
00:31:39,729 --> 00:31:42,437
-Perdita.
-Måske ikke nok, men nok til at hjælpe.
362
00:31:42,521 --> 00:31:44,729
-Nej.
-Det ville hun ønske.
363
00:31:45,354 --> 00:31:48,104
Kunne hun have forudset,
hvor svært det blev,
364
00:31:48,187 --> 00:31:50,146
hvor svært du har gjort det.
365
00:31:51,354 --> 00:31:52,604
-Mig?
-Ja.
366
00:31:53,187 --> 00:31:56,229
Var du ikke ansvarlig for vores økonomi,
kære mand?
367
00:31:57,062 --> 00:31:59,771
Drev du ikke vores ejendom
direkte i graven?
368
00:32:01,729 --> 00:32:04,021
Min søster ønskede mest,
at Bly blomstrede.
369
00:32:04,104 --> 00:32:08,854
Hun havde gjort alt for at redde godset,
det ved du.
370
00:32:08,937 --> 00:32:10,021
Det er til Isabel.
371
00:32:10,104 --> 00:32:11,729
Godset er til Isabel.
372
00:32:12,521 --> 00:32:15,479
Skal vi lade det forfalde,
før hun bliver myndig?
373
00:32:15,562 --> 00:32:17,854
En gang for alle, Perdita…
374
00:32:19,146 --> 00:32:20,729
…det er helt udelukket.
375
00:32:20,812 --> 00:32:24,646
Og jeg bliver vred,
hvis du bringer det op igen.
376
00:32:24,729 --> 00:32:25,562
Godt.
377
00:32:26,271 --> 00:32:28,521
Det er rart kende min værdi.
378
00:32:29,021 --> 00:32:31,729
At føle sig ofret for et lune.
379
00:32:36,854 --> 00:32:39,646
Det er ikke et lune, min kære.
380
00:32:41,479 --> 00:32:42,646
Det er et løfte.
381
00:32:43,729 --> 00:32:44,562
En ed.
382
00:32:44,979 --> 00:32:45,896
En ed.
383
00:32:47,896 --> 00:32:48,771
Til Viola.
384
00:32:49,937 --> 00:32:50,771
Selvfølgelig.
385
00:32:51,687 --> 00:32:53,896
Vi må ikke bryde en ed til Viola.
386
00:32:55,271 --> 00:32:58,354
Men med hvilken ret
ødelagde hun vores fremtid?
387
00:33:00,479 --> 00:33:04,229
Med hvilken ret bandt hun dig
til lede og ondskab?
388
00:33:04,812 --> 00:33:06,062
Ikke mere af det her.
389
00:36:03,021 --> 00:36:03,854
Perdita?
390
00:36:46,771 --> 00:36:50,521
Vi vender tilbage, kære lytter,
til en anden aften.
391
00:36:50,604 --> 00:36:53,312
Den aften, hvor Viola sov.
392
00:39:29,104 --> 00:39:30,229
Hun sov.
393
00:39:33,271 --> 00:39:34,354
Hun vågnede.
394
00:39:45,229 --> 00:39:46,562
Hun gik rundt.
395
00:40:23,229 --> 00:40:24,437
Hun sov.
396
00:40:26,896 --> 00:40:28,271
Hun vågnede.
397
00:40:30,604 --> 00:40:31,646
Hun gik rundt.
398
00:40:36,396 --> 00:40:37,854
Og tiden gik.
399
00:40:38,729 --> 00:40:41,521
Det var umuligt at fastslå hvor lang tid.
400
00:40:53,354 --> 00:40:54,187
Sove.
401
00:40:55,979 --> 00:40:57,146
Vågne.
402
00:40:58,854 --> 00:41:00,062
Gå rundt.
403
00:41:02,854 --> 00:41:03,812
Sove.
404
00:41:03,896 --> 00:41:05,062
Vågne.
405
00:41:05,646 --> 00:41:06,479
Gå rundt.
406
00:41:09,062 --> 00:41:11,271
Og med tiden, som vi alle gør,
407
00:41:12,146 --> 00:41:13,146
erkendte hun alt.
408
00:41:18,771 --> 00:41:20,312
Hun erkendte, hun var død.
409
00:41:21,104 --> 00:41:23,104
Hun erkendte, manden var videre.
410
00:41:23,812 --> 00:41:26,562
Hun erkendte,
datteren voksede op uden hende.
411
00:41:28,604 --> 00:41:34,312
Og hun erkendte, rummet var en drøm,
en konstellation, en foretrukken løgn…
412
00:41:35,229 --> 00:41:37,312
…fremfor kuffertens sandhed.
413
00:41:38,521 --> 00:41:41,729
Men efter denne skærsild
ventede der hende…
414
00:41:42,521 --> 00:41:46,354
…belønningen i at vide,
at døren en dag ville åbne.
415
00:41:47,062 --> 00:41:49,729
En dag ville låsene møde deres nøgler,
416
00:41:49,812 --> 00:41:52,979
og en dag ville Isabel åbne
sin mors kuffert
417
00:41:53,479 --> 00:41:55,271
og gøre krav på sin belønning.
418
00:41:55,979 --> 00:41:57,396
Deres begges belønning.
419
00:41:57,812 --> 00:42:00,521
Og dag efter dag, nat efter nat…
420
00:42:01,646 --> 00:42:04,771
…efter uendeligt lang tid
skete det endelig.
421
00:43:01,479 --> 00:43:06,854
Da hun så sin mand,
så hun ikke tidens tand, kun hans sorg.
422
00:43:07,646 --> 00:43:08,479
Kun det.
423
00:43:09,062 --> 00:43:10,896
Hun blev overvældet, og hun…
424
00:43:12,187 --> 00:43:13,854
…sov og ventede.
425
00:43:35,271 --> 00:43:38,187
De begravede lady Perdita
og startede et nyt liv.
426
00:43:39,187 --> 00:43:43,854
Forretningen var færdig, godset var tabt.
Om ikke juridisk, så åndeligt.
427
00:43:44,354 --> 00:43:46,271
De flyttede væk herfra,
428
00:43:46,354 --> 00:43:51,062
solgte godset og fandt et roligere liv.
Et mindre, kun til de to.
429
00:43:51,729 --> 00:43:53,062
De to, og også…
430
00:43:54,312 --> 00:43:55,146
…Viola.
431
00:43:56,146 --> 00:43:59,146
Endelig kunne hun være
sammen med dem begge.
432
00:43:59,687 --> 00:44:01,771
Hendes mand, hendes datter.
433
00:44:01,854 --> 00:44:05,687
Pyt med, de ikke kunne se hende,
røre hende eller høre hende.
434
00:44:06,271 --> 00:44:09,937
Pyt med det. Hun var sammen med dem,
og kun det betød noget.
435
00:44:12,771 --> 00:44:16,604
De forlod Bly
og efterlod resten af deres ejendele.
436
00:44:17,104 --> 00:44:19,979
Hendes belønning
for alle årene i isolation.
437
00:44:20,479 --> 00:44:23,812
For al smerten i hendes trætte hjerte.
438
00:44:23,896 --> 00:44:29,646
Men Arthur var blevet en overtroisk mand
og havde set skrækken i Perditas ansigt.
439
00:44:29,896 --> 00:44:34,437
Hans overtro var ulogisk,
men han var alligevel overbevist.
440
00:44:34,521 --> 00:44:36,729
En forbandelse tog hans anden hustru,
441
00:44:36,812 --> 00:44:40,562
og han ville ikke risikere,
datteren faldt i de iskolde kløer.
442
00:44:40,646 --> 00:44:42,646
Hans datter eller nogen anden.
443
00:44:51,521 --> 00:44:55,146
Den endelige fornærmelse ved
at blive smidt i sumpet vand,
444
00:44:55,229 --> 00:44:57,479
mens datteren var ved at blive voksen,
445
00:44:57,896 --> 00:44:59,937
At de forlod hende helt…
446
00:45:03,229 --> 00:45:05,146
Den knuste Violas hjerte.
447
00:45:06,729 --> 00:45:10,104
Følelsen af at blive trukket
imod et andet sted,
448
00:45:10,187 --> 00:45:14,062
et overjordisk rige,
var falmet i årene siden hendes død.
449
00:45:14,146 --> 00:45:16,937
men nu afviste hun den helt.
450
00:45:17,021 --> 00:45:19,396
Med hver en smule af hendes store vilje,
451
00:45:19,854 --> 00:45:25,479
som da hun var syg, og imod al fornuft
nægtede Viola at gå bort.
452
00:45:26,604 --> 00:45:30,396
Den ældste af Willoughbys døtre,
engang lady Lloyd af Bly,
453
00:45:31,146 --> 00:45:34,354
blev tilbage, ville nogen hviske,
af ren stædighed.
454
00:45:36,771 --> 00:45:41,312
Trækket fra den næste verden ignoreredes,
og hun skabte sin egen tyngdekraft.
455
00:45:41,646 --> 00:45:42,854
Viljens tyngdekraft,
456
00:45:43,437 --> 00:45:46,396
der skulle ændre
området ved Bly Manor for evigt.
457
00:45:46,896 --> 00:45:49,396
Og hun sov igen.
458
00:46:01,562 --> 00:46:02,687
Hun vågnede.
459
00:46:13,562 --> 00:46:14,812
Og hun gik rundt.
460
00:46:18,937 --> 00:46:20,687
Som vågnet af et mareridt
461
00:46:20,771 --> 00:46:26,146
gik hun tilbage til sit hjem
og følte hver gang, at det var en drøm.
462
00:46:29,979 --> 00:46:32,021
At hvis hun gik til soveværelset,
463
00:46:32,521 --> 00:46:34,854
som hun engang delte med sin mand,
464
00:46:35,937 --> 00:46:36,937
sin lille datter,
465
00:46:37,937 --> 00:46:41,229
ville mareridtet måske forsvinde,
466
00:46:41,312 --> 00:46:44,187
og hun kunne bare synke ned
i de varme tæpper
467
00:46:44,271 --> 00:46:46,521
og putte sig ind til sin familie,
468
00:46:47,312 --> 00:46:49,229
der havde ventet på hende.
469
00:46:50,229 --> 00:46:53,146
Hun stirrede på den tomme seng…
470
00:46:54,521 --> 00:46:55,687
…og så huskede hun.
471
00:46:58,021 --> 00:47:00,396
Og det at huske smertede hende på ny.
472
00:47:22,812 --> 00:47:24,771
Hendes hjerte knustes på ny,
473
00:47:25,229 --> 00:47:26,562
brændte i hendes bryst,
474
00:47:27,104 --> 00:47:29,812
en smerte, hun håbede,
ville forsvinde med
475
00:47:30,062 --> 00:47:32,771
det kolde, mudrede vand
ved hendes nye gods.
476
00:47:33,312 --> 00:47:34,271
Hendes nye hjem.
477
00:47:36,271 --> 00:47:38,229
Således sov hun,
478
00:47:38,771 --> 00:47:39,979
og hun glemte.
479
00:47:40,479 --> 00:47:43,021
Efter at have glemt vågnede hun.
480
00:47:46,354 --> 00:47:47,562
Hun gik rundt.
481
00:47:49,937 --> 00:47:52,354
Hvor mange nætter og hvor mange gåture…
482
00:47:53,146 --> 00:47:54,729
…vidste hun ikke mere.
483
00:47:54,812 --> 00:47:58,979
Hun tænkte kun fremad,
kun på sengen, der var hendes mål,
484
00:47:59,062 --> 00:48:02,687
og på den datter, hun troede,
hver gang hun vågnede,
485
00:48:02,771 --> 00:48:04,354
ville vente på hende der.
486
00:48:15,937 --> 00:48:18,729
Hun indså ikke engang,
at et årti var gået,
487
00:48:19,396 --> 00:48:22,229
eller
at efter et udbrud af pest i landsbyen
488
00:48:22,312 --> 00:48:24,229
var det tomme gods karantænested
489
00:48:24,312 --> 00:48:27,646
for hostedøden,
der raserede hendes tidligere lokalområde.
490
00:48:29,729 --> 00:48:30,646
Hvor er hun?
491
00:48:35,812 --> 00:48:37,062
Hvad gør du herinde?
492
00:48:42,771 --> 00:48:46,354
Her er ikke sikkert.
Du skal bære beskyttelse i denne fløj…
493
00:48:47,562 --> 00:48:48,396
Hvor?
494
00:48:52,437 --> 00:48:54,104
Og da pestlægen døde,
495
00:48:54,646 --> 00:48:58,854
blev han straks glemt,
og der skete noget sært.
496
00:48:59,646 --> 00:49:02,604
Hendes tyngdekraft,
hendes opfundne tyngdekraft,
497
00:49:02,687 --> 00:49:06,146
som bandt hende til grunden
og til hendes skærsild,
498
00:49:07,146 --> 00:49:08,979
kunne også binde andre.
499
00:49:10,187 --> 00:49:13,979
Hun sov, og som det sker,
når man drømmer, glemte hun.
500
00:49:14,896 --> 00:49:17,312
Og efter at have glemt vågnede hun.
501
00:49:19,896 --> 00:49:20,854
Hun gik rundt.
502
00:49:34,396 --> 00:49:37,396
Viola bemærkede svagt,
da de forsøgte sig med eksorcisme.
503
00:49:43,562 --> 00:49:47,562
Den stakkels præst var den anden,
der kom på tværs af Viola.
504
00:49:51,937 --> 00:49:52,979
Hun sov
505
00:49:53,562 --> 00:49:56,729
og glemte og glemte.
506
00:49:57,437 --> 00:49:58,729
Og med glemslen
507
00:49:59,187 --> 00:50:01,312
følger en uhyrlig lidelse.
508
00:50:02,771 --> 00:50:04,521
Alle ting forsvinder.
509
00:50:04,604 --> 00:50:09,021
Alle ting. Hud, sten, endda stjernerne.
510
00:50:09,104 --> 00:50:12,729
Tiden tager alle ting.
Sådan fungerer verden.
511
00:50:12,812 --> 00:50:18,479
Fortiden fortoner sig, minder falmer,
og det gør ånden også.
512
00:50:18,937 --> 00:50:20,479
Alt forsvinder med tiden.
513
00:50:21,187 --> 00:50:22,146
Selv sjælen.
514
00:50:24,521 --> 00:50:27,812
Vågne, gå rundt, glemme endnu mere.
515
00:50:28,771 --> 00:50:29,854
Hendes navn, glemt.
516
00:50:30,354 --> 00:50:32,271
Hendes søsters navn, glemt.
517
00:50:32,854 --> 00:50:36,771
Som minderne forlod hende,
forsvandt også hendes ansigt.
518
00:50:37,687 --> 00:50:39,104
Hun huskede så lidt,
519
00:50:39,687 --> 00:50:43,312
at hun en nat fandt et barn
i sin datters gamle seng
520
00:50:43,396 --> 00:50:46,396
og kunne ikke huske,
hvem hun håbede at se.
521
00:50:46,896 --> 00:50:49,646
Hun anede kun svagt,
at hun var gået hertil
522
00:50:50,062 --> 00:50:54,021
i håbet om at finde et barn,
og her var der et barn.
523
00:50:54,521 --> 00:50:56,312
Det måtte være det, hun søgte.
524
00:50:57,646 --> 00:50:58,479
Det måtte det.
525
00:51:00,729 --> 00:51:03,646
Hun sov, og hun falmede.
526
00:51:04,146 --> 00:51:06,479
Og falmede og falmede.
527
00:51:08,021 --> 00:51:09,521
Det gjorde de andre også.
528
00:51:10,771 --> 00:51:12,687
De sjæle, hun bandt omkring sig.
529
00:51:15,021 --> 00:51:18,729
De uheldige fanget i det sorte hul,
hun havde gjort Bly til.
530
00:51:22,146 --> 00:51:23,521
De falmede også.
531
00:51:36,646 --> 00:51:39,979
Den ældste af Willoughbys døtre,
engang lady Lloyd af Bly,
532
00:51:40,062 --> 00:51:43,021
nu bare en tanke, bare en følelse,
533
00:51:43,104 --> 00:51:47,896
slet ikke en kvinde eller et menneske,
ikke et navn eller et ansigt.
534
00:51:48,437 --> 00:51:50,104
Bare behov. Behov…
535
00:51:50,854 --> 00:51:51,854
…og ensomhed.
536
00:51:52,646 --> 00:51:53,521
Og raseri.
537
00:51:54,104 --> 00:51:55,812
Hendes skæbne var et mareridt.
538
00:51:56,604 --> 00:51:58,687
En skæbne, alle på Bly led.
539
00:51:59,271 --> 00:52:03,229
Som Violas engang søster led
og nu var glemt på loftet.
540
00:52:03,312 --> 00:52:08,104
Uvidende om, at hun havde en søster,
hun kunne myrde eller blive myrdet af.
541
00:52:10,021 --> 00:52:14,271
En skæbne, alle led, der var uheldige nok
til at komme på tværs af hende.
542
00:52:14,729 --> 00:52:15,562
Stop.
543
00:52:16,646 --> 00:52:17,479
Stop!
544
00:52:18,812 --> 00:52:20,687
En skæbne, en oppasser led
545
00:52:21,312 --> 00:52:22,687
så mange år senere.
546
00:52:24,354 --> 00:52:27,937
En skæbne, der endda overgik dem,
som døde af andre grunde der
547
00:52:28,437 --> 00:52:31,104
og blev bundet af Violas tyngdekraft,
548
00:52:32,104 --> 00:52:34,521
selvom hendes kolde fingre
ikke rørte dem.
549
00:52:38,521 --> 00:52:42,271
Intet håb for nogen,
der uheldigvis døde på godsets grund.
550
00:52:44,312 --> 00:52:46,396
Intet håb for Blys ofre,
551
00:52:46,479 --> 00:52:48,104
om de var ofre for skæbnen,
552
00:52:48,854 --> 00:52:49,687
laster,
553
00:52:50,687 --> 00:52:53,062
eller sygdom eller hinanden.
554
00:52:57,729 --> 00:53:00,187
Og intet håb åbenbart
for den unge au pair…
555
00:53:01,896 --> 00:53:05,229
…der var raget uklar
med så mange af de døde,
556
00:53:05,562 --> 00:53:08,104
de stakkels beboere i det sorte hul,
557
00:53:09,062 --> 00:53:11,521
og til sidst trådte ud på sin skæbnes vej.
558
00:54:33,396 --> 00:54:36,312
Tekster af: Pia C Hvid