1 00:00:00,040 --> 00:00:02,100 Børneskadestuen har en stilling. 2 00:00:02,140 --> 00:00:05,210 – Jeg må tale med min hustru. – Et nyt kapitel. 3 00:00:06,000 --> 00:00:09,090 – Så kun et par, når ingen ser os? – Det er privat. 4 00:00:09,130 --> 00:00:13,090 Er det vores ting? Hvad er der sket? 5 00:00:15,210 --> 00:00:18,040 Jeg betalte sidste måneds husleje. 6 00:00:18,080 --> 00:00:22,230 – Den her måneds check var spærret. – Jeg tog et lån på lønnen. 7 00:00:23,020 --> 00:00:25,210 Var renten større end forventet? 8 00:00:26,000 --> 00:00:29,050 – De er de virkelige forbrydere. – Og ejerne? 9 00:00:29,090 --> 00:00:34,180 De lejer ud til højstbydende. Beklager. Jeg kan intet gøre. 10 00:00:34,220 --> 00:00:40,000 Men hvis jeg tilbyder kontanter som kompensation? 11 00:00:40,040 --> 00:00:43,150 – Jeg kan spørge, men lover intet. – Tak. 12 00:00:45,030 --> 00:00:47,230 Har I et sted at sove i nat? 13 00:00:52,150 --> 00:00:55,160 Det er bare en misforståelse. 14 00:00:56,120 --> 00:00:58,160 Bare rolig. 15 00:00:58,200 --> 00:01:02,020 Mr. og mrs. Rahal siger, at vi kan bo hos dem. 16 00:01:02,060 --> 00:01:05,090 Gå op med Daneesha. Jeg tager tingene. 17 00:01:05,130 --> 00:01:08,080 Vi kan bruge Pavels opmagasinering i nat. 18 00:01:08,120 --> 00:01:11,220 Du købte den her til mig. Her læser jeg. 19 00:01:12,130 --> 00:01:17,120 Vi mister det ikke. Jeg skal nok løse det. 20 00:01:18,030 --> 00:01:19,210 Smut så med dig. 21 00:02:03,160 --> 00:02:08,240 – Du skulle jo sove. – Jeg burde lave morgenmad til dig. 22 00:02:09,030 --> 00:02:11,240 Når min hustru besøger mig i Toronto – 23 00:02:12,030 --> 00:02:15,100 – forkæler jeg hende. Det er reglen. 24 00:02:15,140 --> 00:02:21,030 To aftener, ingen børn, ingen putninger, intet hysteri. 25 00:02:21,070 --> 00:02:25,080 Bare alenetid med Mel. "Meltid". 26 00:02:31,170 --> 00:02:33,180 Stiller du bakken væk? 27 00:02:46,160 --> 00:02:48,120 Hej, Bash. 28 00:03:00,180 --> 00:03:03,230 – Dr. Hamed? Min søn, Henry. – Hej. 29 00:03:04,020 --> 00:03:07,100 – Vogter du med far? – Indtil farmor kommer. 30 00:03:07,140 --> 00:03:11,200 – Vi kludrede i skemaet i dag. – Dr. Hamed? Bås 1. 31 00:03:11,240 --> 00:03:14,190 – Rart at møde dig, Henry. – Stop! 32 00:03:14,230 --> 00:03:18,230 Vi beskytter, ikke kommanderer med dem. Undskyld til lægen. 33 00:03:19,020 --> 00:03:21,190 Bare rolig. Jeg føler mig tryg. 34 00:03:21,230 --> 00:03:25,070 Kom, så viser jeg dig rundt. 35 00:03:29,210 --> 00:03:31,160 Hej. Dr. Hamed. 36 00:03:31,200 --> 00:03:35,000 Du har vist åndedrætsbesvær, mr. Watson? 37 00:03:35,040 --> 00:03:38,230 – Er du lægen? – Hvor længe har det stået på? 38 00:03:39,020 --> 00:03:44,060 Et par dage. Begyndte med hoste. Min læge bad mig tage herind. 39 00:03:44,100 --> 00:03:46,090 Træk vejret dybt. 40 00:03:47,090 --> 00:03:50,120 – Hvor er du fra, dr. Hamed? – Syrien. 41 00:03:50,160 --> 00:03:54,200 Har du astma eller tilbagevendende luftvejsinfektion? 42 00:03:54,240 --> 00:03:57,180 Kun hoste, som jeg sagde. 43 00:03:59,050 --> 00:04:01,230 Jeg burde nok tale med en anden. 44 00:04:02,020 --> 00:04:05,060 Vi tilkalder kun specialister efter behov. 45 00:04:05,100 --> 00:04:09,090 Du er ikke med. Jeg vil have en anden læge. 46 00:04:26,040 --> 00:04:27,150 Theo? 47 00:04:30,050 --> 00:04:34,040 Hvad nu hvis en patient fravælger mig på grund af race? 48 00:04:34,080 --> 00:04:36,020 Er det sket? 49 00:04:36,230 --> 00:04:40,230 Hospitalet har en streng politik mod diskriminering. 50 00:04:41,020 --> 00:04:44,040 Din overlæge beslutter håndteringen. 51 00:04:44,080 --> 00:04:46,180 Jeg indgiver ingen klage. 52 00:04:46,220 --> 00:04:50,130 Trauma om to minutter. Dr. Hamed? Vi har brug for dig. 53 00:04:50,170 --> 00:04:54,150 – Kan du? Røntgenfotografer ham. – Selvfølgelig. 54 00:04:54,190 --> 00:04:58,090 Bohai Shao. Krampeanfald og faldt ned ad en trappe. 55 00:04:58,130 --> 00:05:02,080 – Var han i lufthavnen? – Ja, og han var alene. 56 00:05:02,120 --> 00:05:06,020 – Hvor gør det ondt? – Han kan ikke engelsk. Kineser. 57 00:05:06,060 --> 00:05:08,090 Kom med fly fra Beijing. 58 00:05:12,000 --> 00:05:14,220 Fjern brættet på tre. En, to, tre. 59 00:05:15,010 --> 00:05:22,020 – En, to, tre. Frie luftveje. – Muligt brud på venstre skinneben. 60 00:05:22,060 --> 00:05:25,210 Begge lunger lyder fint. Blodtryk normalt. 61 00:05:26,000 --> 00:05:28,130 50 mikrogram fentanyl. 62 00:05:33,050 --> 00:05:35,150 Vent, vent. 63 00:05:38,040 --> 00:05:41,080 Vi hjælper dig. Det skal nok gå. 64 00:05:41,120 --> 00:05:44,140 Vi giver dig noget mod smerterne. 65 00:05:54,060 --> 00:05:58,180 Det er ikke kantonesisk og lyder ikke som mandarin. 66 00:05:58,220 --> 00:06:02,240 – Det er måske en dialekt. – Ring efter en tolk. 67 00:06:09,150 --> 00:06:12,070 – Hvad er det? – Et navn. 68 00:06:12,110 --> 00:06:17,190 – Et familiemedlem måske? – Datter. Datter. 69 00:06:17,230 --> 00:06:20,070 – Din datter? – Datter. 70 00:06:20,110 --> 00:06:22,190 – Vi ringer. – Datter. 71 00:06:22,230 --> 00:06:27,210 – Vi finder hende. Til røntgen. – Nej, vent. Se. Petekkier. 72 00:06:28,000 --> 00:06:30,010 Se. 73 00:06:30,050 --> 00:06:34,210 Kom han fra udlandet? Isolering, til vi ved, at han ikke smitter. 74 00:06:35,000 --> 00:06:37,200 Forstået. 75 00:06:37,240 --> 00:06:40,200 Du skal nok klare dig. 76 00:06:40,240 --> 00:06:43,020 Du skal nok klare dig. 77 00:06:51,140 --> 00:06:54,050 – Ja? – Ikke noget. Jo ... 78 00:06:54,190 --> 00:07:00,040 Normalt havde du lagt mærke til udslættet. Er du okay? 79 00:07:01,040 --> 00:07:03,060 Jeg har det fint. 80 00:07:03,100 --> 00:07:06,090 Kastede du op hele morgenen, Selena? 81 00:07:06,130 --> 00:07:10,030 Ikke hele morgenen, men to eller tre gange. 82 00:07:10,070 --> 00:07:13,160 Jeg var ude med vennerne. Nok tømmermænd. 83 00:07:13,200 --> 00:07:16,160 Det kureres på grillbaren, ikke skadestuen. 84 00:07:16,200 --> 00:07:20,080 – Ikke for mig. – Du har CIPA. 85 00:07:20,120 --> 00:07:22,240 Jeg kan ikke mærke varme, kulde ... 86 00:07:23,030 --> 00:07:27,190 – Eller smerte. – Kender du til CIPA? 87 00:07:27,230 --> 00:07:30,050 Det gør de færreste læger. 88 00:07:30,090 --> 00:07:35,180 Jeg er ikke som de fleste. Og du kan mærke berøring, tryk ... 89 00:07:35,220 --> 00:07:40,020 Ja. Og smagen af mad. Det spekulerer mange på. 90 00:07:40,060 --> 00:07:45,210 Men nu du ikke kan svede, ved man ikke, om en feber skyldes infektion. 91 00:07:46,000 --> 00:07:51,110 – Så derfor kom du? – Ja. Jeg vil hellere spise grillmad. 92 00:07:52,220 --> 00:07:56,010 Jeg giver dig et drop, så du får noget væske. 93 00:07:56,050 --> 00:08:00,120 Jeg tager en blodprøve for en sikkerheds skyld. 94 00:08:01,130 --> 00:08:05,210 Nej. Siden jeg flyttede væk, ringer min mor morgen og aften – 95 00:08:06,000 --> 00:08:10,020 – for at tjekke. Svarer jeg ikke, ringer hun konstant. 96 00:08:10,060 --> 00:08:12,120 Kan du gabe op? 97 00:08:16,170 --> 00:08:19,020 – Bidt mig i kinden? – Ja. 98 00:08:19,060 --> 00:08:22,040 Jeg plejer at smage det til sidst. 99 00:08:32,180 --> 00:08:36,110 – Prøverne vil vise, om du kan gå. – Datter? 100 00:08:36,150 --> 00:08:39,240 Vi ved ikke, om de fundet hende. 101 00:08:40,030 --> 00:08:45,020 Arnold havde ret. Tolken sagde, at mr. Shao taler en sjælden dialekt. 102 00:08:45,060 --> 00:08:48,240 – De prøver at finde en tolk. – Hvor er din maske? 103 00:08:49,030 --> 00:08:54,170 Prøvesvarene forklarer udslættet. Få blodplader samt blastocyster. 104 00:08:55,170 --> 00:08:58,240 – Han har kræft. – Akut myeloid leukæmi. 105 00:08:59,030 --> 00:09:03,160 Det giver infektionsfølsomhed. Måske derfor fik han kramper. 106 00:09:03,200 --> 00:09:06,170 En CT–scanning kan vise abscesser. 107 00:09:06,210 --> 00:09:10,140 Han har en dødelig sygdom, og vi kan ikke fortælle det. 108 00:09:10,180 --> 00:09:13,070 Datter? 109 00:09:13,110 --> 00:09:17,180 Kvalme igen? Hvor tit har du brug for det her? 110 00:09:17,220 --> 00:09:21,050 Det er af og til. Normalt efter hjernerystelse. 111 00:09:21,090 --> 00:09:27,140 – Ifølge dig eller din neurolog? – Læger er jo dårlige patienter. 112 00:09:29,220 --> 00:09:34,200 Jonah er i byen. Jeg skal spise frokost med ham i morgen. 113 00:09:34,240 --> 00:09:40,050 Ja ... Du skal ikke have kvalme til frokost med din søn. 114 00:09:42,170 --> 00:09:45,020 Jeg har noget at fortælle. 115 00:09:47,000 --> 00:09:50,140 Jeg har forladt Eric. 116 00:09:50,180 --> 00:09:54,060 – Har du forladt din mand? – For nogle måneder siden. 117 00:09:54,100 --> 00:09:59,150 – Hvorfor har du intet sagt? – Det handlede ikke om dig. 118 00:09:59,190 --> 00:10:05,140 Og ... jeg har brug for lidt tid for at få styr på mit liv alene. 119 00:10:08,070 --> 00:10:12,140 Så skal vi skal holde op med at ses? 120 00:10:21,080 --> 00:10:26,000 Jeg er glad for, at du skal spise frokost med Jonah. 121 00:10:28,210 --> 00:10:32,170 Der manglede kun 50 dollars dækning på checken. 122 00:10:32,210 --> 00:10:35,210 Der bør ikke være et overtræksgebyr. 123 00:10:36,000 --> 00:10:39,240 Nej, send ikke opkaldet videre ... 124 00:10:50,140 --> 00:10:53,160 Jeg talte med min far for nogle dage siden. 125 00:10:53,200 --> 00:10:57,110 Jeg vidste ikke, at han var bortrejst. 126 00:11:09,120 --> 00:11:11,030 Datter? 127 00:11:11,070 --> 00:11:14,000 Det er ikke min far. 128 00:11:19,020 --> 00:11:24,060 Ikke nærig med det smertestillende, skat. Er du min læge? 129 00:11:24,100 --> 00:11:27,090 Du har noget, der hedder pneumothorax. 130 00:11:27,130 --> 00:11:32,150 Luft fra lungen fylder lungehinden, så lungen ikke kan udvide sig. 131 00:11:32,190 --> 00:11:34,190 Først lukker vi luften ud. 132 00:11:34,230 --> 00:11:40,010 – Så sætter vi et dræn i. – Den pæne dame forklarede det. 133 00:11:42,050 --> 00:11:44,070 – Jeg tager over. – Nej. 134 00:11:44,110 --> 00:11:47,080 Skal du stikke mig, må hun distrahere mig. 135 00:11:47,120 --> 00:11:50,170 Du er for gammel til at være bange for nåle. 136 00:11:50,210 --> 00:11:53,150 Doktor? Hvordan kunne det ske? 137 00:11:53,190 --> 00:11:58,130 Jeg er håndværker og har aldrig røget. Hvad er det? 138 00:11:58,170 --> 00:12:03,190 Der kan være årsager. Men indgrebet er hurtigt og ikke invasivt. 139 00:12:04,140 --> 00:12:08,090 Når jeg lukker luften omkring lungen ud – 140 00:12:08,130 --> 00:12:13,170 – udvides den forhåbentligt, og du får det langt – 141 00:12:13,210 --> 00:12:15,240 – langt bedre. 142 00:12:16,240 --> 00:12:19,240 "Forhåbentlig"? Og hvis den ikke gør? 143 00:12:20,030 --> 00:12:24,160 Hvis det ikke hjælper, skal du have et dræn. 144 00:12:24,200 --> 00:12:27,240 – Gør du det? – Nej, en speciallæge. 145 00:12:28,030 --> 00:12:30,130 Du ser ud til at kunne dit kram. 146 00:12:31,190 --> 00:12:34,150 Hvem ved, hvad jeg får et andet sted. 147 00:12:34,190 --> 00:12:37,010 Hvem du får, mener du. 148 00:12:37,050 --> 00:12:40,230 Kan du sige, at han har en absces i hjernen? 149 00:12:41,020 --> 00:12:44,070 Leukæmien og en infektion førte til kramperne. 150 00:12:44,110 --> 00:12:49,170 Vi skal behandle abscessen. Ellers kan det være dødeligt. 151 00:12:49,210 --> 00:12:55,170 Hr.? Lægerne siger, at De har leukæmi. 152 00:12:56,150 --> 00:12:59,070 Sygdommen forårsagede kramperne. 153 00:12:59,110 --> 00:13:02,090 Vidste De, at De er syg? 154 00:13:05,010 --> 00:13:09,100 En CT–scanning viser, at De har en infektion: 155 00:13:09,140 --> 00:13:14,000 En absces i hjernen. 156 00:13:22,170 --> 00:13:25,030 Han kender vist til kræften – 157 00:13:25,070 --> 00:13:29,150 – men han kan ikke mandarin nok til at forstå abscessen. 158 00:13:29,190 --> 00:13:34,240 – Hvordan går det med tolken? – Det kan tage hele dagen. 159 00:13:35,030 --> 00:13:38,100 – Datter? – Mon han ...? 160 00:13:38,140 --> 00:13:42,240 ... håber, hun kan donere knoglemarv? Det kan behandle kræfttypen. 161 00:13:43,030 --> 00:13:47,050 – Som sidste udvej. – Sikken måde at møde sin far på. 162 00:13:47,090 --> 00:13:50,120 Men forståeligt, hvis man risikerer at dø. 163 00:13:50,160 --> 00:13:53,110 – Hun kender ham slet ikke. – Måske ... 164 00:13:53,150 --> 00:13:56,150 Måske vil han bare lære hende at kende. 165 00:13:56,190 --> 00:14:00,150 – Hvordan har han det? – Frustreret over sproget. Bange. 166 00:14:00,190 --> 00:14:04,050 – Hvordan har du det? – Det ved jeg ikke rigtig. 167 00:14:04,120 --> 00:14:07,160 Jeg er adopteret. Mine forældre vidste ikke – 168 00:14:07,200 --> 00:14:11,210 – hvem mine biologiske forældre var. De er min familie. 169 00:14:12,000 --> 00:14:13,150 Ville du finde dem? 170 00:14:13,190 --> 00:14:18,160 Da jeg var 16, tilbød de at hjælpe mig med det, men ... 171 00:14:18,200 --> 00:14:22,200 Jeg ville ikke møde folk, der forærede mig væk. 172 00:14:22,240 --> 00:14:26,030 Hvordan finder jeg ud af, om han er min far? 173 00:14:26,070 --> 00:14:30,230 Hvis du vil vide det, kan vi tage en blodprøve. 174 00:14:31,020 --> 00:14:35,020 Det er meget at tænke over. Tak. 175 00:14:37,170 --> 00:14:41,220 Hvis du var i hendes sted, ville du så vide det? 176 00:14:43,080 --> 00:14:46,170 Du kender mig jo. Jeg skal have svar. 177 00:14:47,030 --> 00:14:50,170 Din søster sagde, du var her. Kunne du ikke ringe? 178 00:14:50,210 --> 00:14:52,240 Maya, du skulle intet sige. 179 00:14:53,030 --> 00:14:56,080 – Jeg skal vide det. – Mor, ikke igen. 180 00:14:56,120 --> 00:14:59,210 Tænk, hvis du var faldet? Fået alkoholforgiftning? 181 00:15:00,000 --> 00:15:02,080 – Er det din læge? – Dr. Curtis. 182 00:15:02,120 --> 00:15:06,020 Selena skal scannes for at se, hvorfor hun kaster op. 183 00:15:06,060 --> 00:15:09,110 Ultralyd, CT, EKG, magnetrøntgen, urinanalyse. 184 00:15:09,150 --> 00:15:12,020 – Jeg vil ikke have det. – Du skal. 185 00:15:12,060 --> 00:15:16,200 Jeg skaffer ultralyd og blodprøver for at se, hvordan det ser ud. 186 00:15:16,240 --> 00:15:21,160 Er du så tilfreds? Jeg klarer mig selv. Bland dig udenom. 187 00:15:21,200 --> 00:15:25,010 Vi dansede bare. Det var alt. 188 00:15:26,060 --> 00:15:29,070 Jeg henter noget vand til dig. 189 00:15:32,040 --> 00:15:35,010 Sladrer du igen, blokerer jeg dit nummer. 190 00:15:35,050 --> 00:15:39,010 Undskyld, Sel. Jeg blev også urolig. 191 00:15:41,060 --> 00:15:44,210 – Jeg ved, jeg er dominerende. – Vi har rutiner. 192 00:15:45,000 --> 00:15:50,010 – Også for sjældne sygdomme. – CIPA–børn bliver sjældent 25. 193 00:15:51,040 --> 00:15:53,090 Du ser en sjælden sygdom – 194 00:15:53,130 --> 00:15:56,210 – men jeg ser femårige Selena brænde sig – 195 00:15:57,000 --> 00:16:02,180 – eller gå på en brækket ankel, til hun ikke kunne støtte på den. 196 00:16:04,070 --> 00:16:08,140 – Jeg vil bare se hende tryg. – Også jeg, mrs. Ruiz. 197 00:16:08,180 --> 00:16:13,210 Men Selena er 20. Hun tager sine egne medicinske beslutninger. 198 00:16:14,210 --> 00:16:19,120 Patienten har akut myeloid leukæmi med absces i hjernen. 199 00:16:19,160 --> 00:16:23,000 – Behandling? – Antibiotikum mod infektionen. 200 00:16:23,040 --> 00:16:25,090 Så bør han være stabil. 201 00:16:25,130 --> 00:16:29,060 – Dr. Leblanc? – Han skal opereres. 202 00:16:29,100 --> 00:16:33,190 Endonasal indgang for at nå abscessen og undgå brok. 203 00:16:34,070 --> 00:16:39,000 At gå ind gennem næsen for at dræne en absces er svært. 204 00:16:39,040 --> 00:16:43,040 – Men resultatet bliver bedre. – Han ville møde sin datter. 205 00:16:43,080 --> 00:16:46,200 En svær operation ødelægger det. 206 00:16:46,240 --> 00:16:50,020 Uden effektiv behandling dør han før. 207 00:16:50,060 --> 00:16:55,110 Patienten er uforsikret. Vi dækker akutte omkostninger, men ... 208 00:16:55,150 --> 00:16:59,110 Kan han betale operationen? Vil han opereres? 209 00:16:59,150 --> 00:17:01,130 Dr. Bishop, her ... 210 00:17:01,170 --> 00:17:07,020 Du vil løse et problem, han måske ikke vil have løst. 211 00:17:07,110 --> 00:17:12,040 Giv ham antibiotika. Hvis det virker, udskriver I ham. 212 00:17:25,200 --> 00:17:28,140 – Var der andet? – Ja, jeg ... 213 00:17:28,180 --> 00:17:31,160 Jeg ville tale med Dem om et ... 214 00:17:34,200 --> 00:17:37,010 Om et forskud på min løn. 215 00:17:37,050 --> 00:17:42,000 Det er personaleafdelingens bord, men ingen får forskud. 216 00:17:42,040 --> 00:17:45,190 – Ja, men jeg ... – Beklager, dr. Hamed. 217 00:17:45,230 --> 00:17:49,190 Det gælder alle kandidater. Beklager. 218 00:17:51,070 --> 00:17:54,190 Vil du lukke døren på vej ud? 219 00:17:57,090 --> 00:17:59,240 Pavel, det er Bashir. 220 00:18:00,120 --> 00:18:06,080 Jeg har ikke skaffet pengene endnu, men ... hvis jeg får én dag til ... 221 00:18:06,170 --> 00:18:10,010 Er det okay? Ring til mig. 222 00:18:19,090 --> 00:18:21,080 Jeg vil vide sandheden. 223 00:18:21,120 --> 00:18:24,130 – Kan I tage blodprøven? – Ja. 224 00:18:24,170 --> 00:18:26,170 Kan I gøre noget for ham? 225 00:18:26,210 --> 00:18:29,210 Vi prøver at behandle hans akutte sygdom. 226 00:18:30,000 --> 00:18:32,110 Men kan kræften behandles? 227 00:18:32,150 --> 00:18:36,180 Vi ved ikke, hvilken behandling han har fået hidtil. 228 00:18:36,220 --> 00:18:41,100 – Er han døende? – Desværre er kræften fremskreden. 229 00:18:43,040 --> 00:18:45,090 At høre alt det her nu ... 230 00:18:45,130 --> 00:18:48,130 – Er der intet håb? – Der er håb. 231 00:18:49,240 --> 00:18:56,070 – Han kan finde en stamcelledonor. – En donor? Mener du mig? 232 00:18:56,110 --> 00:18:59,000 – Kom han for det? – Det ved vi ikke. 233 00:18:59,040 --> 00:19:01,160 Vi ved det ikke, men ... 234 00:19:06,120 --> 00:19:09,060 Undskyld mig et øjeblik. 235 00:19:10,220 --> 00:19:14,220 Det er et godt alternativ, som begge bør vide. 236 00:19:16,010 --> 00:19:22,010 – Burde jeg intet have sagt? – Vi ved jo ikke, hvad patienten vil. 237 00:19:29,100 --> 00:19:32,130 – Ultralyden viste intet. – Må jeg gå? 238 00:19:32,170 --> 00:19:35,170 Du har for mange hvide blodlegemer. 239 00:19:35,210 --> 00:19:37,130 En infektion. 240 00:19:37,170 --> 00:19:42,050 – Hvilken slags? – Det ved jeg ikke. Du må blive her. 241 00:19:42,090 --> 00:19:45,230 Kan jeg ikke komme tilbage, hvis jeg kaster op igen? 242 00:19:46,020 --> 00:19:51,100 – Var det en anden. Men du ... – Bliver jeg her, flipper hun ud. 243 00:19:51,140 --> 00:19:54,140 Hun bruger det for at få mig hjem. 244 00:19:54,180 --> 00:19:57,230 Jeg er med. Din mor er ... 245 00:19:58,050 --> 00:20:02,130 Hun er intens, men jeg er bekymret for din feber. 246 00:20:02,170 --> 00:20:06,140 Jeg har aldrig ... datet. 247 00:20:07,230 --> 00:20:12,230 Jeg havde ingen venner ud over min søster, før jeg blev 17. 248 00:20:13,020 --> 00:20:18,210 Da jeg flyttede, ændrede alt sig. Jeg var på en vandretur i weekenden. 249 00:20:19,000 --> 00:20:23,110 Forestil dig, hvad hun ville sige, hvis hun hørte det. 250 00:20:23,150 --> 00:20:26,060 Ja. Men ... 251 00:20:28,100 --> 00:20:30,040 Vil du ikke nok? 252 00:20:30,080 --> 00:20:34,220 Jeg har brug for udgangsværdier. Observation og kulturer. 253 00:20:35,010 --> 00:20:37,110 Er alt fint i morgen, kan du gå. 254 00:20:37,150 --> 00:20:40,090 Fortæl ikke om de hvide blodlegemer. 255 00:20:40,130 --> 00:20:43,070 Det kan jeg ikke uden tilladelse. 256 00:20:44,110 --> 00:20:47,080 – Okay. – Okay. 257 00:20:55,040 --> 00:20:57,150 – Hej. – Hej, Amira. 258 00:20:57,190 --> 00:21:00,160 Mrs. Rahal siger, de gemmer mad til dig. 259 00:21:00,200 --> 00:21:06,210 Jeg kommer nok ikke hjem i aften. Jeg skal arbejde en ekstra vagt. 260 00:21:07,000 --> 00:21:09,240 Tager vi så hjem i morgen? 261 00:21:10,030 --> 00:21:13,080 Næppe. Vi må finde på noget andet. 262 00:21:13,120 --> 00:21:16,210 Mrs. Rahal siger, at vi kan blive, så længe vi vil. 263 00:21:17,000 --> 00:21:19,100 De har ikke plads til os begge. 264 00:21:19,140 --> 00:21:22,210 Jeg lejer et værelse. Så bor du hos Daneesha. 265 00:21:23,000 --> 00:21:24,140 Indtil videre. 266 00:21:24,180 --> 00:21:26,070 Det er ikke perfekt – 267 00:21:26,110 --> 00:21:30,060 – men du er tæt på skolen og får hjælp og ... 268 00:21:30,100 --> 00:21:34,030 Det var frygteligt at være adskilt fra dig, mor og far. 269 00:21:34,070 --> 00:21:37,120 Du har ret. Undskyld. Men du må forstå ... 270 00:21:37,160 --> 00:21:42,080 Det er lige meget, hvor vi ender, men det skal være sammen. 271 00:21:42,120 --> 00:21:46,040 – Okay. Farvel. – Farvel. 272 00:21:56,090 --> 00:22:01,000 – Vi skulle jo dele den! – Og jeg spiste min halvdel. 273 00:22:01,040 --> 00:22:06,240 – Tre fjerdedele. – Du bør vist regne på det igen. 274 00:22:10,170 --> 00:22:12,010 Tak. 275 00:22:18,080 --> 00:22:20,180 – Jeg savner os. – Også jeg. 276 00:22:21,180 --> 00:22:26,240 – Jeg savner vores liv. – Om et par måneder har vi det igen. 277 00:22:28,050 --> 00:22:33,090 Bishop vil anbefale mig til en fuldtidsstilling på hospitalet. 278 00:22:33,130 --> 00:22:38,170 Ja, selvfølgelig. Han blev vel skuffet, da du sagde nej. 279 00:22:40,040 --> 00:22:44,090 – Du sagde vel ikke ja? – Nej. Nej, men det er ... 280 00:22:44,130 --> 00:22:48,170 – Det er en stor mulighed. – Det har du allerede. 281 00:22:48,210 --> 00:22:53,010 Ja, men den slags patienter, man får her ... 282 00:22:53,050 --> 00:22:57,150 Det ser man ikke i en lægepraksis i en lille by. 283 00:22:57,190 --> 00:23:04,130 Min far venter på, at du tager over. Vi har en plan, et liv, vi drømte om. 284 00:23:04,200 --> 00:23:07,200 Vi lagde planen, da vi var 20. 285 00:23:13,080 --> 00:23:15,140 Har noget ændret sig? 286 00:23:17,210 --> 00:23:20,050 Det ... Jeg ved det ikke. 287 00:23:20,090 --> 00:23:26,020 Jeg boede nær min hjemby, da jeg studerede, under min kandidattid ... 288 00:23:26,060 --> 00:23:31,240 På det sidste føles det som ... at vi burde udvide vores horisont? 289 00:23:32,030 --> 00:23:36,220 Er du utilfreds med os? 290 00:23:37,010 --> 00:23:40,070 Nej, Mel. Overhovedet ikke. 291 00:23:40,110 --> 00:23:46,190 Derhjemme er hjemme. Det ændrer sig aldrig for hverken mig eller pigerne. 292 00:23:46,230 --> 00:23:50,010 Og det vil jeg ikke have, at det gør. 293 00:23:52,180 --> 00:23:56,060 Det ved jeg godt. Ja. 294 00:23:58,070 --> 00:24:01,040 Det vil jeg heller ikke. Bare ... 295 00:24:01,080 --> 00:24:04,030 Bare glem, at jeg sagde det. 296 00:24:05,020 --> 00:24:08,160 Maya var hos Selena i morges, og en anden læge sagde – 297 00:24:08,200 --> 00:24:14,040 – at Selenas CRP–tal var for høje. Hun vil ikke se mig. 298 00:24:14,080 --> 00:24:17,150 Jeg må tjekke journalen. De tog blodprøve i nat. 299 00:24:17,190 --> 00:24:20,210 Jeg ved, at du intet må sige uden tilladelse – 300 00:24:21,000 --> 00:24:24,130 – men jeg kan vel fortælle dig noget. Ikke? 301 00:24:24,170 --> 00:24:27,220 Som tiårig havde Selena et for højt CRP–tal. 302 00:24:28,010 --> 00:24:31,030 Det var blindtarmsbetændelse. 303 00:24:33,060 --> 00:24:36,140 – Opererede de ikke? – For risikabelt. 304 00:24:36,180 --> 00:24:39,200 Så de behandlede med antibiotika. 305 00:24:39,240 --> 00:24:43,070 Det kan være mange grunde til de tal. 306 00:24:43,110 --> 00:24:47,140 Ja, men hun taler om, at du sagde, hun kunne tage hjem. 307 00:24:47,180 --> 00:24:50,180 Har hun en infektion, bør hun blive. 308 00:24:50,220 --> 00:24:54,230 Hold på hende, til du er sikker. Det er min lille pige. 309 00:24:55,020 --> 00:24:58,230 Hør her. Jeg prøver at hjælpe, mrs. Ruiz. 310 00:24:59,020 --> 00:25:02,150 Bliv her. Så tjekker jeg, hvad der foregår. 311 00:25:02,190 --> 00:25:04,090 Tak. 312 00:25:07,240 --> 00:25:10,100 Har du arbejdet siden i går? 313 00:25:10,140 --> 00:25:13,030 Undskyld, jeg ville ikke ... 314 00:25:13,130 --> 00:25:15,070 Hvad sagde du? 315 00:25:15,200 --> 00:25:21,240 – Var du her i nat? – Ja, vagten fra kl. 22 til 6. 316 00:25:23,180 --> 00:25:25,050 113B. 317 00:25:26,110 --> 00:25:30,050 Et ekstra vagtrum. Alle glemmer det. 318 00:25:31,080 --> 00:25:36,150 – Hvad? – Du kan sove der ved nattevagter. 319 00:25:37,190 --> 00:25:39,190 – Tak. – Intet problem. 320 00:25:40,210 --> 00:25:44,160 Harmony er her. Svaret på faderskabstesten er kommet. 321 00:25:44,200 --> 00:25:48,060 – Jeg så det. Jeg taler med hende. – Godt. 322 00:25:56,030 --> 00:26:01,090 Harmony, prøvesvaret er her. Mr. Shao er din biologiske far. 323 00:26:07,010 --> 00:26:11,040 Er han her, fordi han vil have noget af mig? 324 00:26:11,080 --> 00:26:16,080 Måske vil han indhente den tid, I var fra hinanden, 325 00:26:17,210 --> 00:26:22,170 Vi har fundet en tolk. Du kan høre, hvad han har at sige. 326 00:26:24,190 --> 00:26:27,130 – Har du kastet op i nat? – Nej. 327 00:26:27,170 --> 00:26:31,160 Hvorfor tror jeg, at du ikke lader mig gå? 328 00:26:31,200 --> 00:26:36,190 Sid ned. Du måtte gå hjem, hvis alle dine tale var normale. 329 00:26:36,230 --> 00:26:41,210 Du har forhøjede hvide blodlegemer og blodtryk. 330 00:26:43,020 --> 00:26:44,180 Må jeg se? 331 00:26:51,010 --> 00:26:53,000 Din blindtarm er betændt. 332 00:26:53,040 --> 00:26:56,110 Vi bekræfter med CT, men vi skal nok operere. 333 00:26:56,150 --> 00:26:59,100 Hvad? Det så I ikke med ultralyd i går. 334 00:26:59,140 --> 00:27:03,040 Det eskalerer tit hurtigt. Det forklarer opkastningen. 335 00:27:03,080 --> 00:27:07,210 – Din mor sagde, du har haft det ... – Talte du med min mor? 336 00:27:08,000 --> 00:27:10,010 Du skal opereres. 337 00:27:10,050 --> 00:27:13,220 Fjerner vi ikke blindtarmen, kan du dø af infektionen. 338 00:27:14,010 --> 00:27:18,220 – Jeg kan dø af operationen. – Selena, du har intet valg. 339 00:27:21,000 --> 00:27:24,090 Dr. Hamed? Jeg er tolken. Mr. Shao har det værre. 340 00:27:24,130 --> 00:27:27,190 – Kender han til kræften? – I otte måneder. 341 00:27:27,230 --> 00:27:31,200 Han fik kemoterapi, men kendte ikke til abscessen. 342 00:27:31,240 --> 00:27:35,120 Okay. Jeg skal lige tjekke et par ting. 343 00:27:47,180 --> 00:27:50,240 Han sagde, at du tog en blodprøve. 344 00:27:52,140 --> 00:27:57,040 Det viser, at du er min far. 345 00:28:06,040 --> 00:28:08,210 Der er så meget, du fortjener at vide. 346 00:28:12,220 --> 00:28:15,010 Din feber stiger. 347 00:28:15,050 --> 00:28:17,090 Træk vejret langsomt. Sig det! 348 00:28:19,190 --> 00:28:22,210 – Hvad sker der? – Forhøjet blodtryk, puls 150. 349 00:28:23,000 --> 00:28:27,070 Giv en liter fysiologisk saltvand. Spørg, om han har hovedpine. 350 00:28:29,240 --> 00:28:31,210 Ja, det kom pludseligt. 351 00:28:32,000 --> 00:28:36,060 – Abscessen må være revnet. – 2 mg lorazepam. 352 00:28:36,100 --> 00:28:38,150 – Hvad sker der? – Vent udenfor. 353 00:28:38,190 --> 00:28:40,140 Hvis du har ret ... 354 00:28:40,180 --> 00:28:45,000 Nej, du havde ret. Han skal opereres straks. 355 00:28:50,060 --> 00:28:55,190 – Hvordan har din mor det? – Stadig sammen med Simon. 356 00:28:55,230 --> 00:29:00,000 – Er det ham osteopaten? – Han er lærer. 357 00:29:00,040 --> 00:29:02,130 Har du valgt noget hovedfag? 358 00:29:02,170 --> 00:29:06,210 Hvis du vil sige, at ubeslutsomhed er fremskridtets fjende ... 359 00:29:07,000 --> 00:29:09,150 Jeg mødtes med dig ... 360 00:29:10,000 --> 00:29:13,130 Jeg mødtes med dig for at være lidt sammen. 361 00:29:14,130 --> 00:29:17,180 Jeg troede, du ville have et større ar. 362 00:29:17,220 --> 00:29:21,140 Ja. Jeg ved godt, at jeg ikke rigtig ... 363 00:29:22,080 --> 00:29:24,210 ... fortalte så meget om det. 364 00:29:25,000 --> 00:29:27,000 Du fortalte knap noget. 365 00:29:27,040 --> 00:29:30,230 Jeg ville ikke bekymre dig. 366 00:29:31,020 --> 00:29:35,210 Der må ikke gå så lang tid, før vi taler igen. Min fejl. 367 00:29:36,000 --> 00:29:38,110 Da din mor og jeg blev skilt ... 368 00:29:38,150 --> 00:29:41,080 Jeg ved, jeg gik glip af meget. 369 00:29:41,120 --> 00:29:44,220 Hun var vred, og jeg ville give hende plads ... 370 00:29:45,010 --> 00:29:48,000 Giv ikke mor skylden. 371 00:29:48,040 --> 00:29:51,240 Hele vores liv var du på hospitalet. 372 00:29:52,030 --> 00:29:56,050 Du kom ikke engang til min studentereksamen. 373 00:29:58,180 --> 00:30:02,180 Der var et harmonikasammenstød på vej 401. 374 00:30:02,220 --> 00:30:05,150 Du redder liv. Jeg er med. 375 00:30:06,020 --> 00:30:07,130 Det er jeg. 376 00:30:08,010 --> 00:30:10,090 Det er bare sådan, du er. 377 00:30:12,230 --> 00:30:16,110 Og hvis det ikke er sådan, jeg vil være? 378 00:30:18,110 --> 00:30:20,220 Er det for sent? 379 00:30:21,220 --> 00:30:24,080 Må jeg tale med narkoselægen? 380 00:30:24,120 --> 00:30:27,140 – Hypertermi er en risiko. – Også aspiration. 381 00:30:27,180 --> 00:30:30,100 – Mor. – Mon de ved, hvad de gør? 382 00:30:30,140 --> 00:30:35,010 Vi tager alle forholdsregler mod de risikoer, som CIPA indebærer. 383 00:30:35,050 --> 00:30:39,200 Jeg er allerede bange, uden at høre hvor bange du er. 384 00:30:39,240 --> 00:30:43,240 Du har ret. Undskyld, skat. Det skal nok gå. 385 00:30:53,130 --> 00:30:57,030 Selv hvis det går godt, bliver det svært at komme sig. 386 00:30:57,070 --> 00:31:00,240 Han kan ikke se sin datter eller flyve hjem. 387 00:31:01,150 --> 00:31:04,060 Han kommer måske aldrig hjem. 388 00:31:05,040 --> 00:31:09,190 Du har arbejdet to dage i træk. Gå hjem. Jeg klarer det. 389 00:31:09,230 --> 00:31:14,200 – Jeg burde faktisk finde et. – Et hjem? 390 00:31:17,070 --> 00:31:19,180 Er du og din søster okay? 391 00:31:22,040 --> 00:31:25,190 Okay. Ikke et problem, jeg skal løse. 392 00:31:28,000 --> 00:31:29,150 Det er okay. 393 00:31:30,060 --> 00:31:33,150 Han er her stadig. George Watson. 394 00:31:33,190 --> 00:31:37,080 Han lader ingen andre indsætte drænet. 395 00:31:37,120 --> 00:31:40,130 – Er han besværlig? – Ikke så slemt. 396 00:31:40,170 --> 00:31:44,070 Jeg er bare en sort sygeplejerske at give ordrer. 397 00:31:44,110 --> 00:31:48,000 – Generede det dig, skjulte du det. – Det generer mig. 398 00:31:48,040 --> 00:31:51,040 Han er, som han er, og jeg er professionel. 399 00:31:51,080 --> 00:31:55,170 Han tror, han har magten, men jeg styrer droppet. 400 00:31:56,170 --> 00:32:02,040 Jeg voksede op med folk som George. Verden blev større, de forblev små. 401 00:32:02,080 --> 00:32:06,170 – Nogen burde sige noget. – Vil du helbrede hans racisme? 402 00:32:06,210 --> 00:32:09,140 Hold dig til drænet. 403 00:32:12,140 --> 00:32:15,090 Tiden er inde. Jeg har aspireret – 404 00:32:15,130 --> 00:32:20,150 – men din lunge samarbejder ikke. Vi må sætte dræn. Nogen henter dig. 405 00:32:20,190 --> 00:32:23,120 Gør du det ikke, vil jeg ikke. 406 00:32:23,160 --> 00:32:27,000 – Det er ikke mit område. – Kan du ikke? 407 00:32:27,040 --> 00:32:31,160 Der er mere kvalificerede læger, der bør gøre det. 408 00:32:31,200 --> 00:32:35,010 Okay. Så glem det. 409 00:32:35,050 --> 00:32:38,080 Vil du hellere sætte dit helbred på spil? 410 00:32:38,120 --> 00:32:41,040 Jeg har ret til at vælge min læge. 411 00:32:41,080 --> 00:32:45,180 Nej, George. Du har ret til behandling, og det tilbyder vi. 412 00:32:45,220 --> 00:32:50,070 Vil du ikke have behandling, kan du tage hjem og så få lungesvigt. 413 00:32:50,110 --> 00:32:53,240 Ellers kommer nogen og kører dig til lungelægen. 414 00:32:54,030 --> 00:32:58,240 Tag med eller lad være. Du vælger selv. 415 00:33:10,130 --> 00:33:13,100 Selenas operation gik fint. 416 00:33:13,140 --> 00:33:17,000 Vi fjernede blindtarmen. Den var ikke sprunget. 417 00:33:17,040 --> 00:33:19,160 Hun ligger på opvågningen. 418 00:33:25,150 --> 00:33:31,040 Jeg kan kun tænke på ... hvad der var sket, hvis hun ikke havde søgt hjælp. 419 00:33:31,080 --> 00:33:37,010 Men det gjorde hun. Hun gjorde alt, hun burde, alt, du lærte hende. 420 00:33:38,190 --> 00:33:41,100 Det ved jeg godt. 421 00:33:42,140 --> 00:33:46,010 Hvorfor vil hun ikke lukke mig ind? 422 00:33:46,060 --> 00:33:48,020 Altså ... 423 00:33:49,240 --> 00:33:55,030 Måske ... fordi du fokuserer på at forhindre Selena i at dø – 424 00:33:55,070 --> 00:33:58,040 – når hun bare vil leve? 425 00:34:03,190 --> 00:34:05,080 Hej, skat. 426 00:34:12,130 --> 00:34:16,190 Skal du ikke spørge, om det gør ondt? 427 00:34:18,000 --> 00:34:23,070 – Dr. Curtis siger, at det gik godt. – Du kommer nok hjem i morgen. 428 00:34:24,020 --> 00:34:27,050 Du vil vel have, jeg kommer hjem igen? 429 00:34:27,090 --> 00:34:31,020 Selvfølgelig, men det vil du jo ikke. 430 00:34:32,110 --> 00:34:37,080 Du kan måske ... bo hos mig lidt tid? 431 00:34:37,120 --> 00:34:39,190 Indtil jeg er på fode igen. 432 00:34:52,090 --> 00:34:55,140 – Hvordan har han det? – Han er vågnet. 433 00:34:55,180 --> 00:35:01,000 Han spørger, om du vil komme, og han bad mig give dig det her. 434 00:35:26,050 --> 00:35:28,050 – Lou! Hej. – Hej. 435 00:35:28,090 --> 00:35:30,010 Vent. Hej. 436 00:35:30,050 --> 00:35:32,020 – Hej. – Så ... 437 00:35:32,060 --> 00:35:36,200 Jeg har en patient, der ikke kan mærke smerte. 438 00:35:36,240 --> 00:35:41,030 Hun skal være bange for det, hun ikke kan mærke. 439 00:35:42,110 --> 00:35:44,210 – Det er næppe let. – Nemlig. 440 00:35:45,000 --> 00:35:47,230 Jeg vil møde din søn. 441 00:35:48,020 --> 00:35:52,240 Hvis det er noget, du nogensinde kunne tænke dig ... 442 00:35:53,180 --> 00:35:55,210 ... så sig til. 443 00:35:56,190 --> 00:35:59,160 – Tak. – Ja. 444 00:36:00,040 --> 00:36:03,020 – Du vil gå, ikke? – Jo, jeg skal arbejde. 445 00:36:03,060 --> 00:36:05,190 – Vi ses i aften. – Okay. 446 00:36:09,190 --> 00:36:13,100 – Jeg har to soveværelser. – Hvad? 447 00:36:13,140 --> 00:36:17,080 Mags fortalte mig, og det hader du, men drop det. 448 00:36:17,120 --> 00:36:21,060 Amira får et værelse, og du sofaen, til det løser sig. 449 00:36:21,100 --> 00:36:24,030 Så bor I i det mindste under samme tag. 450 00:36:24,070 --> 00:36:26,210 – Theo, jeg kan ikke ... – Bash. 451 00:36:27,000 --> 00:36:31,040 Vi kan skændes om det, så lad mig nu hjælpe dig. 452 00:36:35,070 --> 00:36:39,140 Man måtte kun få ét barn, da din mor blev gravid. 453 00:36:47,060 --> 00:36:51,110 Hun holdt sig indenfor, så ingen så hende. 454 00:36:54,240 --> 00:36:59,100 Hun afleverede en venindes urin til de obligatoriske prøver. 455 00:36:59,140 --> 00:37:02,140 Det var risikabelt. 456 00:37:08,140 --> 00:37:11,190 Da du blev født, var familien fuldendt. 457 00:37:11,230 --> 00:37:14,100 Du var syv måneder gammel ... 458 00:37:14,140 --> 00:37:17,230 ... da naboerne meldte os. 459 00:37:24,070 --> 00:37:27,190 De kom og tog dig, da jeg var ude. 460 00:37:30,170 --> 00:37:33,050 Jeg ledte efter dig i årevis. 461 00:37:34,080 --> 00:37:38,080 Lever hun? Min mor? 462 00:37:52,010 --> 00:37:57,180 Hun døde for ni år siden, men du har en storebror. 463 00:38:01,020 --> 00:38:03,130 Jeg ville bare have muligheden ... 464 00:38:03,170 --> 00:38:06,160 ... for at møde dig og fortælle ... 465 00:38:06,200 --> 00:38:09,230 Hvis du nogensinde vil lære os at kende ... 466 00:38:16,120 --> 00:38:19,230 ... ville det gøre os rigtig glade. 467 00:38:23,050 --> 00:38:25,180 Vil han kunne rejse hjem? 468 00:38:26,120 --> 00:38:31,120 Abscessen er klaret, men det tager tid at komme sig. 469 00:38:31,160 --> 00:38:35,080 Når han er stabil, arrangerer man hjemrejsen. 470 00:38:37,210 --> 00:38:42,010 Hvis jeg vil teste mine stamceller, kan jeg så det? 471 00:38:42,050 --> 00:38:47,120 Naturligvis. Vi bruger det blod, vi allerede har taget. 472 00:38:47,160 --> 00:38:49,210 Sig det. 473 00:39:02,200 --> 00:39:05,090 – Han vil ikke have det. – Ja. 474 00:39:05,130 --> 00:39:09,080 – Jeg kom ikke for det. – Det ved jeg godt. 475 00:39:24,200 --> 00:39:27,170 Hvad det end er, gør det hurtigt. 476 00:39:28,170 --> 00:39:33,100 Har du stadig symptomer efter hjernerystelsen? 477 00:39:34,100 --> 00:39:38,000 Hvis der er noget, jeg kan gøre, så sig til. 478 00:39:48,240 --> 00:39:52,140 Jeg ved, du er vred, fordi jeg fortalte Theo det. 479 00:39:52,180 --> 00:39:57,050 – Men du beder jo aldrig om hjælp ... – Tak. 480 00:39:59,200 --> 00:40:02,020 Det var så lidt. 481 00:40:02,120 --> 00:40:05,130 Hvornår tog du sidst fri? 482 00:40:06,170 --> 00:40:10,100 I sidste uge eller forrige. Det ved jeg ikke. 483 00:40:11,000 --> 00:40:15,100 Hvis du havde en fridag og ikke måtte arbejde ... 484 00:40:15,140 --> 00:40:17,190 ... hvad ville du så gøre? 485 00:40:17,230 --> 00:40:21,080 Du godeste. Jeg ville ... 486 00:40:22,230 --> 00:40:27,240 ... se de venner, jeg har ignoreret, siden jeg begyndte som kandidat. 487 00:40:28,030 --> 00:40:32,150 Jeg ville læse en bog, der ikke er en lærebog. 488 00:40:33,180 --> 00:40:38,060 Jeg ville køre ud til klipperne med musik på fuld hammer. 489 00:40:38,100 --> 00:40:41,140 Det burde du gøre. 490 00:40:47,050 --> 00:40:49,180 Theo hjalp med at hente nogle ting – 491 00:40:49,220 --> 00:40:54,150 – men resten er opmagasineret. Du får dit eget værelse. 492 00:40:54,190 --> 00:40:57,050 Daneesha er altid velkommen – 493 00:40:57,090 --> 00:41:00,140 – og han glæder sig til at byde på – 494 00:41:00,180 --> 00:41:03,210 – sin verdensberømte makaroni med ost. 495 00:41:04,000 --> 00:41:06,210 Der er længere til skolen, men ... 496 00:41:07,000 --> 00:41:08,160 Vi er sammen. 497 00:41:15,160 --> 00:41:17,160 Min stol! 498 00:41:23,200 --> 00:41:27,200 Tekster: Anders Pedersen www.sdimedia.com