1
00:01:13,130 --> 00:01:15,040
Jeg vil have dem levende!

2
00:01:25,240 --> 00:01:27,070
Hunulv!

3
00:03:22,060 --> 00:03:25,060
"Kun Ajax, søn af Telamon,
holdt sig væk -

4
00:03:25,100 --> 00:03:27,160
- endnu bitter over den sejr,
jeg vandt -

5
00:03:27,200 --> 00:03:34,000
- da det stod
om Achilles' våben mellem os."

6
00:03:34,040 --> 00:03:39,080
"Hans ærede moder
havde sat dem som pris."

7
00:03:39,120 --> 00:03:44,220
Ajax var vred over, at grækerne gav
våbnene til Odysseus og ikke til ham.

8
00:03:45,010 --> 00:03:47,120
Men Odysseus var den tapreste af dem.

9
00:03:47,160 --> 00:03:50,030
Ajax var også meget tapper.

10
00:03:50,070 --> 00:03:56,030
Han og Odysseus havde sammen
modigt forsvaret Achilles' lig.

11
00:03:56,070 --> 00:04:02,060
Kun de to vovede at træde frem.
Men Agamemnon valgte Odysseus.

12
00:04:02,100 --> 00:04:03,240
- Hvad sagde jeg?
- Ti stille.

13
00:04:04,030 --> 00:04:10,000
Ajax var tapper. Ene og alene
havde han besejret Trojas hær.

14
00:04:11,000 --> 00:04:17,140
Men Odysseus,
med sin ene list, vandt krigen.

15
00:04:32,040 --> 00:04:36,040
- Må jeg?
- Ved du, hvordan man gør?

16
00:04:39,140 --> 00:04:40,220
Vær forsigtig.

17
00:04:47,090 --> 00:04:49,060
Gør det aldrig, når I er alene.

18
00:05:56,210 --> 00:06:00,100
Skjul kongen.
Ingen må finde ham.

19
00:06:05,010 --> 00:06:06,100
Ingen våben!

20
00:06:06,140 --> 00:06:10,170
Bevar roen,
så sker der ingenting.

21
00:06:25,060 --> 00:06:27,060
Velkommen, fremmede.

22
00:06:30,120 --> 00:06:31,240
Hvad vil I?

23
00:06:35,210 --> 00:06:37,040
Vi er sultne.

24
00:07:07,030 --> 00:07:11,080
- Hvor er vi?
- I Velia.

25
00:07:21,000 --> 00:07:22,240
Er hun død?

26
00:07:25,230 --> 00:07:27,060
Hun trækker vejret.

27
00:07:28,070 --> 00:07:31,130
Men hun er ikke vågnet,
siden vi kom hertil.

28
00:08:25,210 --> 00:08:27,040
Luk den op.

29
00:08:31,040 --> 00:08:33,160
De har ikke sagt noget siden i går.

30
00:08:34,160 --> 00:08:39,030
Giv dem vand.
Jeg vil ikke have, at de dør.

31
00:08:59,040 --> 00:09:00,120
Har I tænkt jer om?

32
00:09:02,080 --> 00:09:07,130
- Vil I adlyde kongen?
- Jeg adlyder hvem som helst.

33
00:09:08,170 --> 00:09:14,160
Men jeg ved det ikke.
Ingen af os ved det.

34
00:09:16,050 --> 00:09:21,140
I må dø for at bevise det.
Er I villige til det?

35
00:09:24,150 --> 00:09:28,070
Er I villige til at dø
for at redde en gudsbespotter?

36
00:09:30,230 --> 00:09:35,240
Ikke engang et dyr ville vende
sit raseri mod sin moders søn.

37
00:09:36,030 --> 00:09:38,000
Men det har Iemos gjort.

38
00:09:38,040 --> 00:09:41,190
Og det er den mand,
Numitor vil give Alba til.

39
00:09:48,230 --> 00:09:50,170
Hvem af jer er tørstige?

40
00:09:55,080 --> 00:09:58,000
Jeg giver jer så meget vand,
I vil have.

41
00:09:58,040 --> 00:10:00,220
I skal bare sige sandheden.

42
00:10:33,090 --> 00:10:35,170
Ham, der drak først, er svagest.

43
00:10:37,150 --> 00:10:39,100
Tag ham.

44
00:10:48,240 --> 00:10:52,060
Hun har lidt,
siden I rejste til Gabi.

45
00:10:52,100 --> 00:10:55,140
Hun vil bare ligge i mørket.

46
00:11:06,170 --> 00:11:08,220
Lad os være alene.

47
00:11:13,090 --> 00:11:16,240
Her er jeg, Gala. Som du bad om.

48
00:11:19,100 --> 00:11:21,150
Tilgiv mig.

49
00:11:22,240 --> 00:11:27,020
- Jeg tvang dig tilbage.
- Du tvang mig ikke.

50
00:11:27,060 --> 00:11:29,130
Der hvor du er, er jeg også.

51
00:11:32,200 --> 00:11:36,000
Da de sagde,
du var taget af sted med hende ...

52
00:11:37,230 --> 00:11:40,190
Med vores datter ...

53
00:11:42,240 --> 00:11:48,080
... erobrede grimme tanker
mit hjerte.

54
00:11:50,000 --> 00:11:51,150
Med tankerne kom smerten.

55
00:11:53,070 --> 00:11:57,230
Tusind knive stikker i mit hoved.

56
00:11:58,020 --> 00:12:00,060
Og jeg er bange.

57
00:12:06,050 --> 00:12:08,060
Du har intet at frygte.

58
00:12:10,230 --> 00:12:14,110
Jeg er her,
og jeg er ikke i fare.

59
00:12:16,230 --> 00:12:21,050
Ja, jeg kan se det nu.

60
00:12:23,080 --> 00:12:27,000
Lov mig,
at du ikke tager tilbage til hende.

61
00:12:31,050 --> 00:12:32,130
Amulius.

62
00:12:34,060 --> 00:12:36,030
Jeg er nødt til at blive rask.

63
00:12:38,130 --> 00:12:43,170
Giv mig din styrke,
og jeg lover, jeg klarer mig.

64
00:12:46,000 --> 00:12:49,040
Så bliver jeg atter din dronning.

65
00:12:51,100 --> 00:12:56,150
Du skal sove.
Søvnen kurerer alle pinsler.

66
00:12:59,230 --> 00:13:02,090
Lov mig, at du bliver her.

67
00:13:04,110 --> 00:13:06,020
Det lover jeg.

68
00:13:30,060 --> 00:13:33,010
Der er gået over to dage.

69
00:13:33,050 --> 00:13:38,140
Hvad synes du, vi skal gøre?
Vi kan ikke efterlade dem sådan her.

70
00:13:40,060 --> 00:13:41,190
Vi må vende tilbage.

71
00:13:42,200 --> 00:13:45,120
Tror du, at de stadig lever?

72
00:13:45,160 --> 00:13:49,160
De var sammen med hunulven.
De kan ikke være døde.

73
00:13:49,200 --> 00:13:53,180
Der er andre gemmesteder i skoven.
Skoven har altid beskyttet os.

74
00:13:53,220 --> 00:13:56,190
Du ved ikke,
hvad du taler om, Tarinkri.

75
00:13:56,230 --> 00:13:59,160
Wiros og jeg så soldaterne.

76
00:14:02,230 --> 00:14:07,110
Så fortæl mig, hvad du synes, vi skal
gøre. Blive her og vente på hvad?

77
00:14:28,050 --> 00:14:31,180
Nu har du forstået det.
Det ved jeg.

78
00:14:33,170 --> 00:14:39,070
De har brug for en vejviser,
og gudinden har valgt dig.

79
00:14:41,070 --> 00:14:44,030
Derfor bad hun mig holde øje med dig.

80
00:14:45,130 --> 00:14:50,130
Jeg ... jeg ved ikke,
hvad der er det rigtige at gøre.

81
00:14:52,030 --> 00:14:54,150
Hun siger, hvad der er rigtigt.

82
00:14:56,000 --> 00:15:00,020
Hvis du lytter, så taler hun til dig.

83
00:15:06,030 --> 00:15:09,150
Vi må tage af vores forråd
og slagte et lam.

84
00:15:09,190 --> 00:15:15,000
- Så kan vi mætte dem i nogle dage.
- Hvor længe tror du, de bliver?

85
00:15:15,040 --> 00:15:17,010
Det sagde de ikke.

86
00:15:21,180 --> 00:15:24,050
Så længe jeg ikke har hørt nyt
fra min far ...

87
00:15:25,130 --> 00:15:29,000
... kan jeg ikke vende
tilbage til Gabi.

88
00:15:29,040 --> 00:15:30,200
Manos ...

89
00:15:33,210 --> 00:15:36,160
Du må rejse til Gabi i morgen.

90
00:15:38,000 --> 00:15:42,090
- Fortæl os, hvad der sker.
- Ja, far.

91
00:15:56,110 --> 00:15:58,160
Sørg ikke over hende.

92
00:15:59,190 --> 00:16:01,080
Vi skal alle dø.

93
00:16:04,080 --> 00:16:06,110
Siger gudinden det?

94
00:16:07,160 --> 00:16:10,100
At man skal give op og dø?

95
00:16:13,080 --> 00:16:16,170
Du har selv sagt,
at Rumia aldrig glemmer sine børn.

96
00:16:18,230 --> 00:16:20,180
Tror du ikke på det længere?

97
00:16:22,100 --> 00:16:24,100
Vi er ikke hendes børn.

98
00:16:25,200 --> 00:16:27,200
Se bare på os!

99
00:16:28,230 --> 00:16:33,020
Vores venner er døde.
Skoven er brændt ned.

100
00:16:33,060 --> 00:16:35,240
Og vi sidder her ... i et bur.

101
00:16:37,160 --> 00:16:40,170
Når tiden er inde, slår de os ihjel.

102
00:16:42,100 --> 00:16:46,020
Vi har tabt. Gudinden har forladt os.

103
00:16:47,100 --> 00:16:50,130
Fordi vi ikke fortjener
hendes beskyttelse.

104
00:16:54,040 --> 00:16:57,200
Sig ikke det. Wiros er stadig i live!

105
00:16:59,000 --> 00:17:01,110
Og han har mange med sig.

106
00:17:04,240 --> 00:17:08,150
Bed til gudinden om,
at hun viser dem vej.

107
00:17:08,190 --> 00:17:11,040
Og at de kommer og befrier os.

108
00:17:29,180 --> 00:17:31,190
Jeg bad gerne i dit sted ...

109
00:17:35,070 --> 00:17:37,240
... hvis jeg bare kendte
jeres bønner.

110
00:17:50,120 --> 00:17:54,020
- Hvor har du det armbånd fra?
- Hvorfor spørger du?

111
00:17:54,060 --> 00:17:58,000
- Dræbte du dets bærer?
- Nej.

112
00:18:01,140 --> 00:18:03,170
Kender du Iemos?

113
00:18:08,010 --> 00:18:09,240
Er du hans mor?

114
00:18:10,030 --> 00:18:12,160
Hvad har du gjort ved min søn?
Svar mig!

115
00:18:12,200 --> 00:18:16,080
Iemos fortalte om dig
og om din far, Numitor.

116
00:18:18,080 --> 00:18:20,230
- Jeg ved, hvad du har oplevet.
- Lever han?

117
00:18:21,020 --> 00:18:22,120
Ja, han lever.

118
00:18:23,240 --> 00:18:28,040
Velias soldater angreb os.
Vi flygtede, og han ...

119
00:18:30,150 --> 00:18:35,200
Jeg ved ikke, hvor han er, men har
ikke mistet håbet om at se ham igen.

120
00:18:37,160 --> 00:18:43,090
Hvis du virkelig traf min søn,
så fortæl, hvad du ved om ham.

121
00:18:50,170 --> 00:18:55,020
Da han var barn, tog hans far
ham og hans bror med ud i skoven.

122
00:18:55,060 --> 00:18:57,080
Der udfordrede han en ulv.

123
00:18:59,200 --> 00:19:03,050
- Hvad mere?
- Han siger ikke så meget.

124
00:19:04,080 --> 00:19:08,210
Men han ser ærlig ud. Jeg har
aldrig hørt en løgn fra hans læber.

125
00:19:12,020 --> 00:19:13,240
Han var født til at blive konge.

126
00:19:15,060 --> 00:19:19,000
Det glemte han aldrig.
Selv ikke, når vi var alene.

127
00:19:19,040 --> 00:19:21,220
Retfærdighed er
vigtigere end livet for ham.

128
00:19:23,230 --> 00:19:26,060
Jeg tror ikke et ord af det,
du siger.

129
00:19:28,140 --> 00:19:31,180
Iemos ville aldrig frivilligt give
armbåndet fra sig.

130
00:19:32,180 --> 00:19:34,170
Jeg dræbte ikke din søn.

131
00:19:36,050 --> 00:19:38,190
Jeg sværger ved alle guder.

132
00:20:01,220 --> 00:20:07,140
Stol ikke på nogen. Sig så lidt
som muligt, og kom snart tilbage.

133
00:20:24,110 --> 00:20:29,000
I forbandede! Forsvind! Forsvind!

134
00:20:30,130 --> 00:20:32,030
Sænk dit blad.

135
00:20:39,050 --> 00:20:42,140
Hvis det fortsætter sådan,
er han død om et par dage.

136
00:20:43,160 --> 00:20:44,240
Lad min far i fred.

137
00:20:45,030 --> 00:20:48,170
Du troede ikke mine ord,
men du vil tro vore gerninger.

138
00:20:48,210 --> 00:20:52,180
Din far vil leve, og du vil indse,
at vi ikke er fjender.

139
00:20:57,060 --> 00:20:58,140
Hvem er I?

140
00:20:59,140 --> 00:21:05,170
- Kendte I også min søn?
- Jeg lægte hans sår med mine hænder.

141
00:21:07,080 --> 00:21:10,240
De har levet i mange generationer
i skovens huler.

142
00:21:11,030 --> 00:21:14,160
Rumia er deres gudinde.
Hun beskytter dem.

143
00:21:16,080 --> 00:21:20,210
Nu beskytter hun også jer,
hvis I vil lade hende.

144
00:22:47,200 --> 00:22:49,070
Er du hans kone?

145
00:22:51,060 --> 00:22:54,120
- Hvad hedder du?
- Pola.

146
00:22:56,010 --> 00:22:59,190
Gå hjem. Ellers sørger jeg for,
at de fjerner dig.

147
00:23:00,210 --> 00:23:02,210
Rufus forråder aldrig sin konge.

148
00:23:04,030 --> 00:23:07,090
At lade ham lide
hjælper dig ikke.

149
00:23:15,050 --> 00:23:18,170
Har du nogensinde været sulten,
Pola?

150
00:23:24,080 --> 00:23:28,220
Det har jeg. Der kommer et tidspunkt,
hvor hjertet brister af frygt.

151
00:23:30,150 --> 00:23:35,060
Når had, værdighed,
vrede og kærlighed -

152
00:23:35,100 --> 00:23:39,160
- ikke længere eksisterer,
og man vil gøre alt for at leve.

153
00:23:41,160 --> 00:23:45,030
Jeg venter på,
at det øjeblik skal komme.

154
00:23:51,190 --> 00:23:54,080
Lad mig blive her ved hans side.

155
00:23:57,060 --> 00:23:59,210
Det er alt, hvad jeg beder om.

156
00:24:37,120 --> 00:24:38,230
Byen er besat.

157
00:24:40,110 --> 00:24:44,100
Voldgraven og porten bevogtes.
Man kan ikke komme ind med våben.

158
00:24:44,140 --> 00:24:46,130
Og min far?

159
00:24:51,010 --> 00:24:52,090
Kong Ertas ...

160
00:25:04,000 --> 00:25:06,120
Græd blot, Lausus.

161
00:25:09,110 --> 00:25:12,220
Vi skal græde med dig.

162
00:25:13,010 --> 00:25:16,100
Min far var en god mand,
og han var konge.

163
00:25:18,100 --> 00:25:23,070
Han forlader os
med en lære og et varsel.

164
00:25:26,180 --> 00:25:31,000
En dag vil guderne igen tilsmile os.

165
00:25:35,210 --> 00:25:37,040
Og så ...

166
00:25:40,080 --> 00:25:42,050
... vil vores våben tale.

167
00:25:47,000 --> 00:25:49,170
Silvia! Kom hurtigt, skynd dig!

168
00:25:56,200 --> 00:25:58,030
Silvia?

169
00:26:04,200 --> 00:26:06,030
Er det dig, Silvia?

170
00:26:08,090 --> 00:26:11,230
Ja, far. Det er mig.

171
00:26:20,090 --> 00:26:23,010
Hvorfor græder du?

172
00:26:35,120 --> 00:26:37,000
Kom med mig.

173
00:26:59,080 --> 00:27:00,160
Gå hjem.

174
00:27:04,080 --> 00:27:07,120
Hvor han er, må jeg være.

175
00:27:10,010 --> 00:27:13,100
Jeg vil ikke have,
at du ser, hvad vi gør ved ham.

176
00:27:13,140 --> 00:27:17,240
Gør det, I skal.
Hvis I ikke føler skam.

177
00:27:21,060 --> 00:27:24,120
Mit hjem uden ham
er som en mørk brønd.

178
00:27:27,070 --> 00:27:30,230
Min søvn uden ham er ingen hvile.

179
00:27:32,230 --> 00:27:35,070
Jeg lever i hans øjne.

180
00:27:37,210 --> 00:27:41,130
Hvis han ikke ser på mig igen,
er jeg en livløs krop.

181
00:27:44,070 --> 00:27:46,150
Kender du den følelse?

182
00:27:51,080 --> 00:27:52,210
Du siger ingenting ...

183
00:27:55,150 --> 00:27:58,120
... men dine øjne lyver ikke.

184
00:28:02,210 --> 00:28:05,000
Tror du, det er bedre at dø?

185
00:28:08,050 --> 00:28:13,130
I dødens rige håber jeg
i det mindste at se ham igen.

186
00:28:17,120 --> 00:28:19,060
Før hende væk!

187
00:28:25,160 --> 00:28:27,170
Nej! Jeg beder dig!

188
00:28:27,210 --> 00:28:29,150
Nej!

189
00:28:30,160 --> 00:28:33,050
I må ikke føre mig væk fra ham!

190
00:28:58,000 --> 00:29:05,000
Iemos' morfar er konge, siger du. Men
jeg ser hverken krigere eller våben.

191
00:29:06,140 --> 00:29:10,170
Han var konge.
Hans bror tog alt, hvad han havde.

192
00:29:15,030 --> 00:29:18,050
Var det gudinden,
der førte os ind på hans vej?

193
00:29:19,200 --> 00:29:22,000
Han vil måske give os en by.

194
00:29:22,040 --> 00:29:25,150
Deres by er Alba. Hvad har Alba
med vores gudinde at gøre?

195
00:29:25,190 --> 00:29:27,200
Byer kan skifte navn, Tarinkri.

196
00:29:28,210 --> 00:29:32,160
Du ...
Det var dig, der reddede hende.

197
00:29:36,050 --> 00:29:38,080
Du må lytte til hende.

198
00:29:42,130 --> 00:29:46,080
- Hvem af jer er Wiros?
- Det er mig.

199
00:29:47,170 --> 00:29:49,040
Silvia vil tale med dig.

200
00:30:01,130 --> 00:30:03,040
Jeg har lavet den her til dig.

201
00:30:04,200 --> 00:30:08,230
Så ingen kan se,
hvad du har måttet udstå.

202
00:30:21,190 --> 00:30:26,110
- Du kaldte på mig.
- Kom hen til kongen.

203
00:30:41,040 --> 00:30:43,190
Var det dig, der helbredte mig?

204
00:30:43,230 --> 00:30:47,210
Det er mit folk,
der skal æres, ikke jeg.

205
00:30:48,000 --> 00:30:53,040
Æren er gudernes.
De førte Wiros og hans folk hertil.

206
00:30:53,080 --> 00:30:56,010
Silvia har fortalt om dig og Iemos.

207
00:30:57,150 --> 00:31:00,220
Hvad er du villig
til at gøre for ham?

208
00:31:01,010 --> 00:31:04,110
Jeg er i live takket være ham.
Jeg vil gøre hvad som helst.

209
00:31:05,170 --> 00:31:08,240
Men jeg ved ikke, hvor han er,
eller hvordan jeg kan hjælpe.

210
00:31:09,030 --> 00:31:11,010
Vores fjende lever i Alba.

211
00:31:12,010 --> 00:31:18,190
Manden, der forrådte os.
Morderen. Tronraneren.

212
00:31:18,230 --> 00:31:22,010
Vil du hjælpe os med at dræbe ham?

213
00:31:22,050 --> 00:31:27,020
Når Amulius er død,
og Alba igen er frit -

214
00:31:27,060 --> 00:31:30,090
- kan min søn vende
tilbage som konge.

215
00:31:35,140 --> 00:31:37,030
Har du intet at sige?

216
00:31:39,000 --> 00:31:42,160
- Vil du ikke hjælpe os?
- I har set os.

217
00:31:42,200 --> 00:31:46,140
- Vi er for få til at indtage Alba.
- Vi bliver ikke for få.

218
00:31:46,180 --> 00:31:50,060
En dags vandring herfra ligger Gabi,
min by.

219
00:31:50,100 --> 00:31:55,040
Amulius dræbte min far
og besatte byen med sine soldater.

220
00:32:03,230 --> 00:32:08,010
Hvis du hjælper os
med at befri Gabi -

221
00:32:08,050 --> 00:32:12,190
- vil de tredive konger se,
at Amulius ikke er uovervindelig.

222
00:32:12,230 --> 00:32:16,040
Jeg skal tale med dem, én efter én -

223
00:32:16,080 --> 00:32:20,090
- hvis det er nødvendigt,
og overtale dem -

224
00:32:20,130 --> 00:32:25,030
- til de er villige
til at slås på vores side.

225
00:32:25,070 --> 00:32:30,230
Mit folk kan godt slås ... men jeg må
have noget at give dem til gengæld.

226
00:32:31,020 --> 00:32:35,040
De får jord at dyrke.

227
00:32:35,080 --> 00:32:39,170
Og Alba bliver helliget
deres gudinde.

228
00:32:39,210 --> 00:32:42,210
- Silvia!
- Det er det, de ønsker, far!

229
00:32:43,000 --> 00:32:47,120
De leder efter en by, de kan byde
gudinden velkommen i.

230
00:32:47,160 --> 00:32:50,060
Alba er helliget vore guder.

231
00:32:54,180 --> 00:32:57,080
Vi har brug for deres hjælp, far.

232
00:32:59,160 --> 00:33:02,050
Lov dem det, det er ret at love.

233
00:33:02,090 --> 00:33:08,050
Jeg er ikke længere konge
og kan ikke bestemme over mit folk.

234
00:33:10,010 --> 00:33:15,010
Hvis I hjælper os,
vil Alba belønne jer. Tro mig.

235
00:33:16,150 --> 00:33:18,080
Jeg er heller ikke konge.

236
00:33:20,180 --> 00:33:24,090
Men jeg ved,
hvem der bestemmer over mit folk.

237
00:34:04,100 --> 00:34:08,170
Min konge, hjælp hende.
Jeg har aldrig set så megen smerte.

238
00:34:10,220 --> 00:34:13,060
Jeg har fået nok!

239
00:34:13,100 --> 00:34:17,070
En eller anden!
Forbarm jer over mig!

240
00:34:19,160 --> 00:34:24,150
Vi rådspørger haruspexen. Vi må
finde årsagen til hendes lidelser.

241
00:35:42,060 --> 00:35:44,130
Ærefulde moder!

242
00:35:44,170 --> 00:35:46,190
Ærefulde dronning!

243
00:35:46,230 --> 00:35:51,140
Ærefulde hersker
over bjerge og ulve!

244
00:35:51,180 --> 00:35:53,120
Ærefulde moder!

245
00:35:53,160 --> 00:35:55,160
Ærefulde dronning!

246
00:35:55,200 --> 00:35:59,010
Ærefulde hersker
over bjerge og ulve!

247
00:36:00,010 --> 00:36:01,120
Ærefulde moder!

248
00:36:01,160 --> 00:36:05,240
Ærefulde hersker
over bjerge og ulve ...

249
00:36:16,060 --> 00:36:19,230
Tal. Sig det, du skal.

250
00:36:22,010 --> 00:36:24,180
Du sagde,
at jeg skulle vise dem vej.

251
00:37:03,210 --> 00:37:05,040
Hvorfor taler hun ikke?

252
00:37:07,150 --> 00:37:10,070
Hvorfor taler hun ikke?!

253
00:37:16,150 --> 00:37:18,050
Hun er død.

254
00:37:39,040 --> 00:37:42,000
Her er tegnet, gudinden gav os!

255
00:37:43,050 --> 00:37:48,080
Vi er alene.
Rumia svigter os uden for skoven.

256
00:37:53,180 --> 00:37:57,170
Vent, Herenneis.
Sådan er det ikke.

257
00:37:59,110 --> 00:38:01,030
Hun er død, Wiros.

258
00:38:01,070 --> 00:38:04,160
Vi førte hende ud af skoven,
og nu er hun død.

259
00:38:06,040 --> 00:38:09,150
Ja, det var det, der skete.
Det er sandt.

260
00:38:16,140 --> 00:38:22,020
Gudindens røst vejledte jer hver dag.
Hun lovede jer en by.

261
00:38:22,060 --> 00:38:28,240
Men her står vi, besejrede og
fortabte. Og oraklet er tavst.

262
00:38:31,000 --> 00:38:33,170
Det virker, som om hun har glemt jer.

263
00:38:33,210 --> 00:38:38,040
Alligevel ved I,
at jeres skæbne venter i den hytte!

264
00:38:38,080 --> 00:38:41,140
Hvordan var vi kommet hertil,
hvis ikke gudinden ønskede det?

265
00:38:41,180 --> 00:38:46,010
Også nu vejleder Rumia jer,
som hun har vejledt jer før.

266
00:38:47,140 --> 00:38:52,220
Nu behøver I ikke længere et orakel,
for jeres tid i eksil er forbi!

267
00:38:53,010 --> 00:38:58,040
Nu er I ikke længere et folk,
der tvinges til at leve under jorden!

268
00:38:58,080 --> 00:39:03,120
Nu får I en by, men I skal erobre den
med jeres hænder og mod.

269
00:39:08,120 --> 00:39:09,200
Hvis I vil ...

270
00:39:11,140 --> 00:39:13,030
Hvis I holder sammen ...

271
00:39:16,180 --> 00:39:20,180
... vil gudindens røst
være min stemme.

272
00:39:24,130 --> 00:39:26,160
I kan selv vælge.

273
00:39:26,200 --> 00:39:30,090
De, der vil tilbage til skoven,
kan gå nu.

274
00:39:30,130 --> 00:39:34,220
I andre gør jer klar til at slås.

275
00:39:38,030 --> 00:39:40,110
Vi overgiver oraklet til floden.

276
00:39:48,000 --> 00:39:49,230
I morgen ...

277
00:39:52,240 --> 00:39:57,210
... vil vi i gudindens navn
indtage Gabi.

278
00:40:28,180 --> 00:40:30,090
Får hun det bedre?

279
00:40:34,190 --> 00:40:36,020
Svar mig!

280
00:40:38,120 --> 00:40:43,170
Er din kone ren foran guderne,
Amulius?

281
00:40:43,210 --> 00:40:45,200
Ja.

282
00:40:50,020 --> 00:40:56,090
Så har du, bevidst eller ubevidst,
påkaldt dig deres vrede.

283
00:41:02,140 --> 00:41:05,210
Ud! Lad os være i fred!

284
00:41:15,030 --> 00:41:17,060
Guderne hævner sig på mig.

285
00:41:19,160 --> 00:41:23,200
Min smerte vil vaske det blod bort,
vi har udgydt.

286
00:41:26,030 --> 00:41:27,150
Men det er retfærdigt.

287
00:41:29,050 --> 00:41:31,220
Jeg tvang dig til gudløshed.

288
00:41:33,110 --> 00:41:37,170
Nu, i kraft af min død ...
... bliver du fri.

289
00:41:37,210 --> 00:41:39,060
Nu er det nok, Gala!

290
00:41:43,010 --> 00:41:45,090
Du har ingen skyld.

291
00:42:18,000 --> 00:42:21,080
- Bær hende ud. Hun er død.
- Rør hende ikke!

292
00:42:25,240 --> 00:42:29,000
Hun lever, og du rører hende ikke!

293
00:42:30,120 --> 00:42:32,010
Hold mund, din hund.

294
00:42:41,110 --> 00:42:46,100
- Hørte du, hvad han sagde?
- Skal jeg tage imod ordrer fra dig?

295
00:42:57,240 --> 00:43:01,090
Du tager imod ordrer fra dem,
der skræmmer dig.

296
00:43:01,130 --> 00:43:04,090
Men os betragter du som fortabte.

297
00:43:04,130 --> 00:43:09,090
Men du kan ikke dræbe os, for vores
mor våger over os og glemmer os ikke.

298
00:43:09,130 --> 00:43:14,140
Når hun kommer
med sit følge af tusind ulve -

299
00:43:14,180 --> 00:43:17,150
- vil vi huske, hvad du gjorde.

300
00:43:17,190 --> 00:43:21,040
Vi vil ikke vise barmhjertighed
mod nogen af jer.

301
00:43:21,080 --> 00:43:27,130
Ikke mod jeres børn,
ikke mod jeres koner.

302
00:43:37,030 --> 00:43:38,160
I vil alle dø!

303
00:43:46,220 --> 00:43:51,180
Han har ikke vores blod.
Han kender ikke vore bønner.

304
00:43:53,060 --> 00:43:56,110
Men han har mere styrke end os.

305
00:43:57,210 --> 00:44:03,140
Bed, børn af Rumia.
Bede om frelse for Kaila.

306
00:44:03,180 --> 00:44:06,240
Så kommer gudinden tilbage
og våger over jer.

307
00:44:11,090 --> 00:44:16,200
Rumia, mænds og dyrs moder.

308
00:44:16,240 --> 00:44:21,070
Du, der skaber og tilintetgør.

309
00:44:21,110 --> 00:44:27,020
Giv din modigste datter livet
tilbage.

310
00:44:27,060 --> 00:44:32,130
Rumia, mænds og dyrs moder.

311
00:44:32,170 --> 00:44:37,020
Du, der skaber og tilintetgør.

312
00:44:37,060 --> 00:44:40,190
Giv din modigste datter
livet tilbage.

313
00:44:40,230 --> 00:44:45,170
Rumia, mænds og dyrs moder.

314
00:44:45,210 --> 00:44:50,050
Du, der skaber og tilintetgør.

315
00:44:50,090 --> 00:44:53,200
Giv din modigste datter
livet tilbage.

316
00:45:03,160 --> 00:45:05,130
Hvorfor er du stadig vågen?

317
00:45:10,150 --> 00:45:15,160
Jeg kan ikke lade være med at tænke
på det, du sagde i dag.

318
00:45:18,040 --> 00:45:21,160
- Var det gudinden, der talte?
- Jeg ...

319
00:45:23,230 --> 00:45:27,060
Jeg ved ikke helt, hvordan guderne
taler til os dødelige.

320
00:45:40,110 --> 00:45:41,190
Rufus!

321
00:45:53,200 --> 00:45:58,140
Du havde ret.
Han forrådte ikke sin konge.

322
00:45:58,180 --> 00:46:01,150
Hvorfor har du så bragt ham
hjem til mig?

323
00:46:01,190 --> 00:46:06,110
Det var dig, der reddede ham
med din kærlighed.

324
00:46:08,000 --> 00:46:10,180
Stil ikke flere spørgsmål,
og tag dig af ham.

325
00:46:33,070 --> 00:46:35,160
Engang var jeg bare slave.

326
00:46:36,180 --> 00:46:39,170
Et forældreløst barn.

327
00:46:41,040 --> 00:46:42,180
Jeg var bange.

328
00:46:43,220 --> 00:46:47,210
Jeg kunne være død flere gange,
men se på mig.

329
00:46:48,000 --> 00:46:52,180
Jeg reddede mig selv,
og jeg fandt mit folk.

330
00:46:52,220 --> 00:46:56,020
Nu har den mægtigste konge lagt
sin skæbne i mine hænder.

331
00:46:56,060 --> 00:47:01,180
Jeg kunne ikke have gjort det alene.
Rumia må have ønsket det.

332
00:47:03,050 --> 00:47:06,070
Derfor vil jeg fra og med i dag
være hendes stemme.

333
00:47:55,210 --> 00:47:59,210
Tekster: Neel Rocco
www.sdimedia.com